ILM Cup   26/01/11

BMW ind i Intercontinental Le Mans Cup
Det nye Intercontinental Le Mans Cup (ILM Cup) mesterskab, der arrangeres af Automobile Club de l'Ouest (ACO), tiltrækker hele tiden nye teams og kørere.
Senest er det BMW Motorsport der har meddelt at de nu også vil satse på Intercontinental Le Mans Cup, her er det planen at indsætte to BMNW M3 GT2 racere i GTE Pro klassen.
Kørerbesætningerne bliver en kombination af europæiske og amerikanske kørere.

Dr. Mario Theissen der er chef for BMW Motorsport udtaler:
"Den nye nye Intercontinental Le Mans Cup klasse fik en succesfuld start sidste år, hvor vi var i stand til at vinde GT2 klassen. Vi har derfor besluttet at fortsætte vores støtte til den nye serie, samt forpligtet os til at indsætte to biler i GTE Pro klassen. Vi forventer en tæt kamp om titlen i 2011, og BMW fans kan se frem til BMW racere på tre kontinenter."


ALMS BMW'erne skal i år også deltage i ILM Cup mesterskabet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Intercontinental Le Mans Cup mesterskabet starter med 12-timers løbet på Sebring i Florida den 19. marts, herefter køres der 6-timers løb på Spa-Francorchamps i Belgien, 24-timers løbet på Le Mans i Frankrig. Samt løb på Imola i Italien og Silverstone i England, før klassen igen gæster Amerika til 'Petit Le Mans' på Road Atlanta. Finaleløbet køres i Kina den 12. november.

De to biler skal i de amerikanske løb drives af BMW Team RLL (Rahal Letterman Lanigan), der også står for mærkets indsat i American Le Mans Series. Mens bilerne i de øvrige løb skal drives af BMW Team Schnitzer.


BMW fans kan glæde sig til lyden af M3'erne der i år skal køre i ILM Cuppen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Kørerbesætningerne er også ved at være på plads, og her er fire tidligere BMW fabrikskørere fra World Touring Car Championship allerede under kontrakt for 2011 sæsonen.
Det drejer sig om Andy Priaulx, Augusto Farfus Jr., Jörg Müller samt Dirk Müller. De bliver forstærket med Dirk Werner samt de to amerikanere Bill Auberlen og Joey Hand, de to sidste skal også deltage i hele American Le Mans Series mesterskabet for BMW.

Til sæsonpremieren, 12-timers løbet på Sebring, bliver kører besætningerne følgende:

  • Dirk Müller, Joey Hand og Andy Priaulx.
  • Dirk Werner, Bill Auberlen og Augusto Farfus Jr.
    Det betyder at det her er Jörg Müller der er reservekører.
    Fordelingen af kørerne til de resterende løb, er endnu ikke fastlagt.


    Hr. Nielsen


    Læs mere om:
  • Andy Priaulx
  • Augusto Farfus Jr.
  • Bill Auberlen
  • Dirk Müller
  • Dirk Werner
  • Joey Hand
  • Jörg Müller
  • BMW Team Schnitzer
  • Rahal Letterman Racing
  • Sebring
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS
  • 19/03/11 - Sebring - ILM Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport