Grand Am   29/01/11

Hurtig exit for Martin Jensen
Det blev en kort fornøjelse for Martin Jensen og makkeren Paul Gerrard på Daytona banen. Mekaniske problemer sendte både dem og søsterbilen fra Insight Racing ud af løbet allerede efter få omgange.
Martin Jensen nåede ikke engang at komme i bilen i selve løbet. I søsterbilen nåede begge kørere at komme i bilen, men det varede kort.

Martin Jensen nåede ikke at få kørt i Insight Racings BMW M3 Coupe på Daytona banen, i hvert fald ikke i selve løbet. Det helt nye team fik en ilddåb af den værste slags da bilen kun nåede at fuldføre godt 20 omgange. Diffentiale problemer sendte det ellers meget ihærdige team ud af løbet. Paul Gerrard havde ellers kørt bilen op på femtepladsen i klassen, da det mekaniske ikke ville mere.

Det var ikke samme problem søsterbilen havde. Man havde natten inden løbet skiftet motoren i bilen, og team og kørere var fortrøstningsfulde da starten gik. Teamets ene kørere, McQuarrie startede i bilen og avancerede kraftigt i feltet, da der kom meddelelse om problemer med olietrykket. Han kørte i pit og man fyldte mere olie på, rettede et par ting og satte den anden kører, Rondet, i bilen. Det var det kun 6 omgange, så måtte også Rondet tilbage i pittet med samme problem. Det var dermed slut for begge Insight Racings biler på Daytona.

Dons


Læs mere om:
  • Martin Jensen
  • Insight Racing
  • Daytona
  • 28/01/11 - Daytona - Grand Am

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto