Formula Renault 3.5 Series   07/02/11

Amerikansk talent tager et skridt op
- og nærmer sig Formel 1
Et ungt amerikansk talent der ser ud til at have potentiale til noget større, har sikret sig en kontrakt for 2011 i World Series of Renault.
Det er Alexander Rossi som netop har underskrevet kontrakt med et af de førende teams i Europa og i serien - Fortec Motorsport. Hans Formel karriere startede i 2006 i den amerikanske Skip Barber serie med et mesterskab.

Det er ikke helt tilfældigt at han får et sæde i WSR. Han debuterede i sidste sæson i Monaco, hvor han fik en glimrende placering og efterfølgende fik stor ros. Det var med til at han næsten var selvskrevet til en test i serien afholdt på Aragon banen i Spanien efter sæsonafslutningen. Her kørte han hurtigste tid af alle.


(Foto: GP3 media)

Fortec Motorsport er også et at de teams man skal regne med. Siden teamet blev etableret i 1996 har teamet vundet 8 kører-titler samt 6 teammesterskaber.

Det bliver et par travle måneder teamet og Alexander Rossi går i møde. Februar måned går med masser af træning samt sponsorarbejde inden det i marts går løs på asfalten. Teamet tester hele 4 gange i løbet af marts måned inden det går løs midt i april med sæsonstarten på Aragon banen.


(Foto: GP3 media)

Alexander Rossi hidtidige Formel karriere:

  • 2010 ART Grand Prix GP3 - samlet 4. plads
  • 2009 BMW Sauber F1 Test - F1 Superlicense kval.
  • 2009 GP2 Asia / Meritus Racing og Ocean Racing - samlet nummer 9, 3 gange i top 5
  • 2009 International Formula Master Championship / ISR Racing - samlet nummer 4 - rookie mester
  • 2008 Formula BMW World Champion, mester
  • 2008 Formula BMW Americas mester, 10 sejre
  • 2007 Formula BMW Americas samlet nummer 3. 3 sejre
  • 2006 Skip Barber National Series, samlet nummer 3, 4 sejre
  • 2006 Skip Barber Western Regional Series, mester

Et sammenlagt resultat viser at Alexander Rossi i sine 121 kørte Formel løb har vundet 36 gange, 56 gange på podiet og taget pole position 33 gange. 29,75% af løbene er vundet. Godt klaret af den 19 årige kører.

Dons


Læs mere om:
  • Alexander Rossi
  • Fortec Motorsport

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport