WRC   13/02/11

Rally Sweden - lørdag
World Rally ChampionshipInden World Rally Championship deltagerne begav sig ud på lørdagens specialprøver, var der de to Ford Fiesta kørere Mads Østerberg og Mikko Hirvonen der førte an i Rally Sweden 2011, med cirka 15 sekunder i Østerberg's favør.
Dagsprogrammet omfatter to gennemkørsler på fire forskellige specialprøver, efterfulgt af en runde på Super Special prøven på Karlstad's Travbane, det giver sammenlagt 127,5 kilometer specialprøve.

Subaru Impreza WRX STi kørerne Patrik Flodin blev ved fredag aftens tekniske kontrol udelukket fra løbet, da det blev konstateret at han benyttede nogle fælge som ikke levede op til de krav som er stukket ud i FIA's reglement.

SS8 - Lesjöfors 1 - 29,290 km.:
Løbets ottende specialprøve blev vundet af Citroën køreren Sebastien Loeb, den regerende syv-dobbelte verdensmester sikrede sig hermed sin første specialprøve sejr i år.

Bag Sebastien Loeb fastholdt Mads Østerberg første pladsen, men Mikko Hirvonen var nu kun 6,7 sekund bagefter.

Dagen startede rigtig dårligt for Henning Solberg, på grund af problemer med servostyringen på Ford Fiesta raceren kom han fire minutter for sent ud fra service området, og ikke nok med det så rullede han rundt med bilen to kilometer inde på prøven.
Både Henning Solberg og co-driver Ilka Minor slap heldigvis uskadt fra uheldet.

SS9 - Sagen 1 - 14,230 km.:
Dagens anden special prøve blev vundet af Citroën DS3 WRC køreren Petter Solberg, der kom i mål med en tid der var 3,9 sekund hurtigere end den Mikko Hirvonen på anden pladsen kunne præsterer i sin Ford Fiesta RS WRC.
Hirvonen's tid var dog god nok til, at han her overhalede mærke kollegaen Mads Østerberg i den samlede stilling, og overtog første pladsen.

Sebastien Loeb lavede en sjællen fejl, og fik beskadiget forpartiet på sin Citroën DS3 WRC, men han er stadig med i løbet.

SS10 - Fredriksberg 1 -18,150 km.:
Føringen i Rally Sweden skiftede igen på den tiende specialprøve, hvor det var Ford Fiesta køreren Mads Østerberg der kæmpede sig tilbage i fronten af WRC feltet.
Men det var dog ikke ham der satte den hurtigste tid, det var 'hjemmebane køreren' Per-Gunnar Andersson i en tilsvarende Ford Fiesta!

Sebastien Loeb indkasserede endnu en dårlig tid på denne specialprøve, da han fik en punktering på højre baghjul, med det resultat at han kom i mål med en tid der var 12,7 sekund fra den Per-Gunnar Andersson præsterede.

Ligesom det var tilfældet på en af de tidligere prøver for bror Henning, kom Petter Solberg forsent frem til start, hvilket han indkasserede en 10 sekunders straf for!

SS11 - Varmullsasen 1 - 15,42 km.:
Finske Mikko Hirvonen bragte sig i front for løbet, da han på denne specialprøve satte hurtigste tid i sin Ford Fiesta RS WRC, han slog nordmanden Mads Østerberg på anden pladsen, og fører her ved middagens servicepause løbet med 0,3 sekund.

Per-Gunnar Andersson satte næsthurtigste tid, og indtager nu syvende pladsen, og hurtigste kører var Petter Solberg, der ikke er med helt fremme i feltet efter en ellers lidt uheldig formiddag.

Den amerikanske Ford Fiesta RS WRC kører Ken Block kørte af banen på denne prøve, og endte med at sidde fast dybt begravet i en stor snedrive.
Men de altid hjælpsomme rallytilskuere fik ham hurtigt gravet fri, og tilbage i service området sendte han et tak ud til de op mod 30 personer der havde været med til at grave ham fri!

Top 10 ved service pausen:
Pl. Kører Mærke Tid
1 Mikko Hirvonen Ford 1:54:57,5
2 Mads Østberg Ford + 00:00,3
3 Petter Solberg Citroën + 00:31,0
4 Jari-Matti Latvala Ford + 00:44,3
5 Sebastien Ogier Citroën + 01:10,0
6 Sebastien Loeb Citroën + 02:43,6
7 Per-Gunnar Andersson Ford + 04:11,0
8 Patrik Sandell Skoda + 04:19,8
9 Kimi Raikkonen Citroën + 05:22,4
10 Anders Gröndal Subaru + 07:00,0

SS12 - Lesjöfors 1 - 29,290 km.:
Med mere end 6 sekunders margen satte verdensmesteren Sebastien Loeb de øvrige World Rally Championship deltagere på plads i den anden gennem kørsel af den knapt 30 kilometer lange Lesjöfors specialprøve.

På anden og tredjepladserne kom først Jari-Matti Latvala og derefter Sebastien Ogier.
Latvala lå ellers godt til på tiden, men et spin sidst på prøven betød altså at det 'kun' blev til en tredje plads denne gang.

SS13 - Sagen 2 - 14,230 km.:
For anden gang i træk efter middagens service pause, var det Citroën køreren Sebastien Loeb der satte hurtigste tid, mens det denne gang var Mikko Hirvonen's tur til at tage et spin i sin Ford Fiesta racer.
Det imponerende her med Loeb's hurtige tid, var at den blev sat selv om han måtte bremse op for at undvige at støde sammen med Patrik Sandell, der havde været en tur uden for sporet og som kom tilbage igen ligesom Loeb passerede!

Mikko Hirvonen's spin, i kombination med en god tid fra Mads Østerberg, betød at finnens føring i løbet skrumpede ind til 0,6 sekund i forhold til nordmanden.

Bag de to kæmpede Jari-Matti Latvala sig forbi Petter Solberg i kampen om tredje og fjerde pladserne.

SS14 - Fredriksberg 1 -18,150 km.:
Det blev til endnu en Citroën sejr på den 14. specialprøve, men denne gang var det '2. køreren' Sebastien Ogier der satte tiden i sin Citroën DS3 WRC.
Sebastien Ogier gennemkørte prøven i en tid der var 3,3 sekund hurtigere end teamkollegaen Sebastien Loeb på anden pladsen.

Længere nede i feltet kørte den tidligere Ferrari Formel 1 verdensmester, finske Kimi Raikkonen op forbi Per-Gunnar Andersson, og er nu på en syvende plads i løbet, der nu føres af Mikko Hirvonen.

SS15 - Varmullsasen 1 - 15,42 km.:
Med endnu en specialprøve sejr til Sebastien Loeb bliver de samlede tider mere og mere tætte i toppen af feltet, hvor de første fem kørere nu kun er 15 sekunder fra hinanden.

Det er dog fortsat Mikko Hirvonen der fører løbet, han har nu et 7,5 sekunders forspring ned til Mads Østerberg på anden pladsen.
Bag de to er der henholdsvis 2,4 og 4,1 sekund ned til Petter Solberg samt Jari-Matti Latvala på de to efterfølgende pladser.

Sidste punkt på programmet i dag, er en omgang på Super Special Stage, den 1,9 kilometer lange showstrækning på Hagfors' travbane.

SS16 - Super Special Stage - Karlstad 2 - 1,900 km.:
Dagens sidste specialprøve gav lidt oprejsning til den norske Citroën kører Petter Solberg, der bestem ikke har haft den bedste dag i dag, men her på Super Speciel Stagen kørte verdensmesteren fra 2003 den hurtigste tid.

Petter Solberg's tid lød på 1:38,9 hvilket viste sig at være 0,2 sekunder hurtigere end tiden på anden pladsen, der blev sat af Jari-Matti Latvala.
Per-Gunnar Andersson tog sig af tredje pladsen, og yderligere et par tiende dele af et sekund derefter kom Mads Østerberg på fjerde pladsen.

Det er dog fortsat Mikko Hirvonen der fører Rally Sweden 2011 inden søsdagens specialprøver, han er nu 7,4 og 8,9 sekund hurtigere end Mads Østerberg og Petter Solberg der indtager anden ogh tredje pladserne.
Samtidig bør det bemærkes at verdensmesteren Sebastien Loeb 'kun' er placeret som nummer 6, en plads foran Kimi Raikkonen.

Top 20 stillingen efter lørdagens specialprøver:
Pl. # Kl. Kører Mærke Tid Diff.
1 3 M M. Hirvonen  Ford Fiesta  2:34:56,1
2 6 M M. Østberg  Ford Fiesta  2:35:03,5 +00:07,4
3 11 A1 P. Solberg  Citroen DS3  2:35:05,0 +00:08,9
4 4 M J. Latvala  Ford Fiesta  2:35:07,0 +00:10,9
5 2 M S. Ogier  Citroen DS3  2:35:11,9 +00:15,8
6 1 M S. Loeb  Citroen DS3  2:36:38,2 +01:42,1
7 8 M K. Raikkonen  Citroen DS3  2:40:01,6 +05:05,5
8 16 A1 P. Andersson  Ford Fiesta  2:40:26,8 +05:30,7
9 18 A2 P. Sandell  Skoda Fabia  2:42:40,9 +07:44,8
10 15 A1 M. Wilson  Ford Fiesta  2:42:42,3 +07:46,2
11 10 A1 K. Al  Ford Fiesta  2:42:45,7 +07:49,6
12 19 A2 M. Prokop  Ford Fiesta  2:44:11,6 +09:15,5
13 9 M D. Kuipers  Ford Fiesta  2:44:48,5 +09:52,4
14 43 M K. Block  Ford Fiesta  2:48:17,4 +13:21,3
15 51 A2 C. Breen  Ford Fiesta  2:49:10,0 +14:13,9
16 26 P M. Semerad  Mitsubishi Lancer  2:51:16,0 +16:19,9
17 54 A3 R. Goransson  Mitsubishi Lancer  2:54:31,7 +19:35,6
18 64 A6 F. Ahlin  Ford Fiesta  2:54:55,6 +19:59,5
19 34 P Y. Protasov  Mitsubishi Lancer  2:55:48,7 +20:52,6
20 53 A2 A. Laivola  Peugeot 207  2:56:54,0 +21:57,9


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Henning Solberg
  • Mikko Hirvonen
  • Petter Solberg
  • Sebastien Loeb
  • Sverige
  • 13/02/11 - Sverige - WRC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk