Special Saloon   05/04/11

Gal nordmand tilbage på dansk asfalt
- i en rasende hurtig engelsk kreation
Christer Gislerud er tilbage i Special Saloon Car med en Stealth B6.
Norske Christer Gislerud, der i 2009-sæsonen drillede de danske kørere med sin Porsche 997 GT3 Cup, er tilbage i dansk motorsport. Efter en sæson på de hjemlige baner i 2010, fik den unge nordmand at vide, at han ikke kunne stille til start i 2011 med sin fabriksbyggede Porsche.

"Så måtte vi jo på jagt efter en anden bil, og der faldt vi over en Stealth B6 i Østrig", fortæller Christer. For Special Saloon Car-kendere vil bilen vække minder fra Special Saloon Car Festival 2007, hvor Dr. Klaus Nesbach kørte det 8-cylindrede monstrum på Ring Djurslands kuperede asfalt i den tyske Spezial Tourenwagen Trophy-serie.


Denne Stealth B6 vil med stor sandsynlighed komme til at drille Porscher og Aquila'er til Åbningsløbet.
(Foto: Gripping Media)

Er man blandt de, der overværede Spezial Tourenwagen Trophy-løbene i dén weekend, kan man sikkert også stadig huske den brutale motorlyd, der kom fra den store 6,3 liters V8-motor. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at Christer glæder sig til at slippe de mange kræfter løs på FDM Jyllandsringen til Åbningsløbet:
"Det bliver bra at få prøvet bilen ordentligt af!", fortæller Christer. "Der er mange ting, der skal arbejdes med på en ny bil, så vi får nok at se til. Og jeg skal vænne mig til at sidde i højre side af bilen - men det skal nok blive sjovt!"

Endnu ved Christer ikke, om de danske motorsportsfans får besøg af Stealth-raceren til hvert SSC-løb, men man har vel lov at håbe...

Special Saloon Car

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Christer Gislerud
  • Jyllandsringen
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Special Saloon - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk