IndyCar Series    07/04/11

Udvalgte løb for Paul Tracy
Canadieren Paul Tracy kan ikke helt give slip på IndyCar Series racing, og det har nu resulteret i en kontrakt for yderligere fem løb denne sæson.
Paul Tracy har tidligere meddelt at han har skrevet kontrakt med Dreyer & Reinbold Racing til Indianapolis 500 løbet, men den nye fem løbs kontrakt er dog med Jay Penske's gendannede Dragon Racing team.

Paul Tracy har ikke haft en fast plads i Champ Car World Series eller IndyCar Series siden 2008, han har dog hvert år siden kørt en håndfuld løb hvert år, primært hos KV Racing, men sidste år var det hos Dreyer & Reinbold.

For Paul Tracy bliver det at skulle køre for unge Jay Penske i Dragon Racing teamet lidt som at komme hjem igen, for Jay Penske er søn af den tidligere Champ Car World Series teamchef Roger Penske som Paul Tracy har kørt for i mange år.

Planerne er i første omgang at Paul Tracy skal deltage i løbet på Long Beach for Dragon Racing, herefter kører han Indianapolis 500 løbet for Dreyer & Reinbold Racing.
Retur hos Dragon Racing stiller Paul Tracy op i løbene i Texas, Toronto, Edmonton samt på Sears Point som teamkollega til Tony Kanaan.

Med Paul Tracy's racer ledig til Indianapolis 500 løbet, er teamchef Jay Penske fra Dragon Racing teamet på jagt efter en anden topkører til dette løb, og han var langt fremme i forhandlingerne med Bruno Junqueira, men han valgte for nylig at skrive kontrakt med AJ Foyt Racing i stedet.
Derfor forhandler Jay Penske i øjeblikket med den tidligere Indy Car League mester Sam Hornish Jr., samt vinderen af Indianapolis 500 løbet i 2004 Buddy Rice, til at køre bilen.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Buddy Rice
  • Paul Tracy
  • Sam Hornish Jr.
  • Tony Kanaan
  • Long Beach
  • 17/04/11 - Long Beach - IndyCar Series

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto