DM Rally   20/05/11

Jesper Bisted bliver klar til DM-rally på hjemmebane
I Store Bededagsferien køres anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rally. Det sker ved Tegee-Dan Rally i området mellem Horsens og Juelsminde, og en af de kørere, som vil være med, er Jesper Bisted fra Oens.

”Jeg er meget spændt på at komme ud at køre, for det er jo noget specielt, når løbet foregår på hjemmebane,” siger rallykøreren. Men han har kæmpet en kamp for at blive klar til start.


Jesper Bisted har kæmpet en kamp for at blive klar til rally på hjemmebane

Til denne sæson har han anskaffet sig en ny og hurtigere Peugeot 206 Super 1600, men ved DM-premieren i slutningen af marts fungerede bilen langt fra som ønsket. Det var kun med nød og næppe, at det lykkedes ham og makkeren Leif Heick at køre en andenplads hjem i DM-klassen for de tohjulstrukne biler.

”Motoren kørte ikke helt, som den skulle, så vi har skiftet de slidte dele. Der er kommet nye lejer og andre dele i den indvendig, så det er næsten en helt ny motor,” forklarer Jesper Bisted. Men der manglede stadig noget, før rallybilen var helt klar til at starte i Juelsminde lørdag morgen.

”Benzinpumperne virkede ikke ved det første DM-rally, og så snart vi var kommet hjem, bestilte vi nogle nye. Problemet var bare, at de var udsolgt hos Peugeot Motorsport, så vi har arbejdet på at finde frem til en anden leverandør. De dukkede op tirsdag, hvor vi fik gang i motoren, så nu er vi klar.”

Bisted Motorsport
www.bisted-motorsport.dk


Læs mere om:
  • Juelsminde
  • 21/05/11 - Juelsminde - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto