IndyCar Series    29/05/11

Indy 500 - lidt sjov historik fra sidelinien
Ingen er vel i tvivl om den status som det berømte Indy 500 løb har haft igennem tiden i USA og stadigvæk har.
Der har udover de mange fremragende løb også været en del sjove episoder både før og efter løbene.
Her er et lille tilbageblik på nogen af de pudsige hændelser som der har været samt måske en forklaring på andre ting.

Hvorfor kører man et løb på 500 miles i stedet for eksempelvis 400 eller 600 miles?
Svaret er vel egenligt logisk. Da løbet blev kørt første gang ville man have et løb på ca. 7 timer startende om formiddagen og som skulle slutte sidst på eftermiddagen, og det passede med at datidens biler kunne gennemføre de 500 miles i dette tidsrum.

Hvor kommer traditionen fra med at vinderen drikker mælk på Victory Lane?
Louis Meyer som efterfølgende vandt løbet 3 gange, drak altid kærnemælk for at friske ham selv op på de varme dage, og da han gjorde det efter sejren i 1936, så mælkeproducenten Milk Foundationen det på billeder og sørgede for at det skete i de efterfølgende år.

Den tradition blev dog brudt i 1993 da Emerson Fittipaldi istedet for drak et glas appelsinjuice. Han brugte anledningen til at markedsføre sin egne produkter da han på det tidspunkt ejede flere appelsinplantager hjemme i Brasilien.
Han blev efterfølgende voldsomt kritiseret for handlingen og i 2008 da han skulle køre pacecar foran feltet, blev der hujet og piftet af ham. Fansene havde ikke glemt det i den mellemliggende periode.

Indy 500 er en af de tre store 'Triple Crown of Racing? Hvorfor det?
'Triple Crown' er et uofficielt tiltag som indeholder sejre i de tre mest prestigefyldte løb i verden. Det er udover Indy 500 også Formel 1 Grand Prixet i Monaco og 24 timers løbet på Le Mans. Hidtil har kun én kører præsteret at vinde alle tre løb, nemlig Graham Hill.

Hvad er Gasoline Alley?
Oprindeligt var det begrænset til det sted hvor brændstof depotet lå, men efterhånden som udviklingen er sket, dækker det over hele området.

Hvorfor kysser vinderen af løbet brostenene?
Traditionen er faktisk hentet fra NASCAR hvor Dale Jarrett og teamet kyssede den smalle tilbageværende brostensstribe efter sejren i Brickyard 400 i 1996. Man gjorde det for at fejre sejren i løbet og for at hædre de mange vindere gennem tiden på Indianapolis Motor Speedway (IMS).

Hvorfor blev ideen med pacecar indført på IMS?
Stifteren af banen, Carl Fischer, mente i 1911 at med et felt på de daværende godt 40 biler så ville det nok skabe problemer ved starten af løbet. Han satte sig selv i den første pacecar på banen og førte feltet rundt én omgang med en fart af ca. 40 - 45 mph og kørte så væk fra banen. Mange historikere mener at det var første gang at man anvendte en pacecar i et stort betydende løb.

Hvad er 'Carb Day'?
Det er et gammelt begreb. I tidlige tider besluttede man at give kørere og teams en ekstra session hvor man kunne køre på banen med løbs-setup i stedet for det noget mere især brændstofkrævende kvalifikations setup. Det er fra karburatortiden at det stammer.
Men man har bibeholdt denne session også efter at brændstofindsprøjtning blev indført den sidste del af 1940'erne. I historiebøgerne kan læse at de sidste der brugte karburatorer i dette løb, var Jim Clark og Dan Gourney i deres Lotus-Ford racere i 1963.

Dons


Læs mere om:
  • Indianapolis Motor Speedway
  • 29/05/11 - Indianapolis Motor Speedway - IndyCar Series

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport