Grand Am   31/05/11

I nat lykkedes det
- overbevisende sejr til Jan Magnussen
Efter en 2011 sæson uden sejre lykkedes det endelig for Jan Magnussen at køre en sejr hjem, da han natten til tirsdag dansk tid, kørte femte afdeling af Grand-Am på Lime Rock i USA.
Sammen med skotten Robin Liddell kørte Jan Magnussen en overbevisende sejr hjem i GT klassen i deres Camaro GT.R fra Stevenson Motorsports.

Skotten havde kvalificeret bilen på pole position og derfra dominerede de løbet. Parret mistede kun føringen undervejs til konkurrenter, der havde satset på en anden pitstop strategi.

Jan Magnussen var i bilen 1 time 45 minutter af det 2 timer 45 minutter lange løb og han satte undervejs løbets hurtigste omgang, inden han kørte bilen først over målstregen hele 45 sekunder foran nummer to.


Jan Magnussen og Robin Liddell.
(Foto: Jan Kaiser)

”Det var virkelig cool, endelig at køre en sejr hjem og så i så overbevisende stil” sagde Jan Magnussen efter løbet. ”I år har vi på en eller anden måde, fundet nye måder at tabe på i hvert eneste løb indtil nu, så selvom jeg havde en stor føring mod slutningen, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der nu ville gå galt. Men vi holdt til mål og det var virkelig vigtigt for teamet og gutterne, at det endelig lykkedes. Vi fik vist, hvor stærke vi er, når alt fungerer. Og dog, vores aircondition virkede ikke, så det var virkelig uudholdeligt varmt i bilen. Men på en eller anden måde, så er det nemmere at holde ud, når man er i føring. For mig selv kunne det ikke være bedre optakt til Le Mans. At komme frisk fra en sejr giver altid lidt ekstra”.

Næste opgave for Jan Magnussen bliver Le Mans den 11-12. juni, hvor han kører for Corvette Racing. Her deler han bil med de to englændere Oliver Gavin og Richard Westbrook.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Robin Liddell
  • Stevenson Motorsports
  • Lime Rock
  • 30/05/11 - Lime Rock - Grand Am

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto