207 Spider Cup DK   02/06/11

I bakkerne på Djursland
207 Spider CupSæsonen for Peugeot Spider Cup er næsten kun lige startet og men alligevel kører vi i næste weekend allerede næstsidste løb inden sommerpausen. Denne gang går turen til Jyllands næsetip, hvor landets mest kuperede og snoede bane er anlagt i bakkerne ved Pederstrup.
Til forskel fra sidste weekends løb i Sønderjylland ser det denne gang ud til, at vejret vil vise sig fra sin fineste side og give optimale betingelser for både kørere og tilskuere.

I de afviklede løb har der været en tendens til at Søren Mosebo og Allan Olsen har sat sig på de to øverste trin på podiet, men vil det kunne holde denne gang?
Lasse ’Bulemand’ Jakobsen som efter eget udsagn kun skulle køre denne sæson ’fordi det kunne være sjovt at køre lidt igen’, er begyndt at se mere beslutsom ud efter nogle flotte placeringer og absolut konkurrencedygtige omgangstider. Når han får læst de sidste sider i reglementet, så han ikke behøver at køre på sightseeing i pitten, kan han blive en farlig konkurrent til de to herrer Mosebo og Olsen.

Kim Rødkjær fik også fundet de vises sten på Padborg Park, men kan desværre ikke finde tiden til at deltage denne gang. Hans bil kommer dog ud at køre, da Morten Jensen har lejet den for at køre race i sin baghave. Morten stillede også op til Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen, hvor han blandt andet fik en femteplads.


Rasmus Wendelboe kender banen fra sidste år.
(Foto: Gripping Media)

Hvis man kigger på pointtabellen fører Søren Mosebo med 110 point foran Allan Olsen med 103. På tredjepladsen finder vi Bulemanden med 52 point efterfulgt af Tomas Mueller og Rasmus Wendelboe med hver 45 point. Johan Jokinen har 35, men om han kan beholde sin plads i stillingen kan være tvivlsomt, da han kun har et forspring på 16 point til nærmeste udfordrer, som er hjemmebanemanden Morten Jensen.

Der er dermed også denne gang lagt op til et spændende race, som tilmed kommer til at foregå på den mest udfordrende bane, landet kan mønstre. Ring Djursland er banen, der både er kendt for at skille mænd fra drenge, men også gøre drenge til mænd, når de finder den rigtige formel og modet til at tackle banens udfordringer.

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 05/06/11 - Ring Djursland - 207 Spider Cup DK - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport