Formel 1 Test   16/06/11

Ken Block får Formel 1 test
Ken Block - køreren med de mange sjove og underholdende videoer, hvor han viser hvad han kan med især rally- og drifting biler, har fået stillet en Formel 1 test i udsigt.
Det er dækfabrikanten Pirelli, der giver Ken Block chancen for at prøve den Toyota racer som Pirelli har anvendt og stadig anvender til tests af mærkets Formel 1 dæk.

Rallykøreren Ken Block der til daglig begår sig i World Rally Championship, får nu en Formel 1 test. Det er dækfabrikanten Pirelli, der i forbindelse med en test på Monza banen i Italien, giver Ken Block muligheden for at teste en Formel 1 racer.

Testen er planlagt til at skal køres i dagene 3 - 5 august, hvor Ken Block får chancen for at køre i Formel 1 raceren den sidste dag.

Selv siger Ken Block at det er ikke noget han lige havde drømt om ville komme. Drømmen har da været der, men at opfyldelsen sådan lige dukker op, er en stor overraskelse.

Ken Block har altid været tæt forbundet med Pirelli, og han siger i den forbindelse at Pirelli mener at de kunne gøre noget specielt og unikt for ham og har så arrangeret denne test.

Ken Block siger også at han ikke har en særlig stor erfaring med at køre i en formel racer, og han selvfølgelig vil prøve at forberede sig bedst muligt inden han skal køre i Toyota Formel 1 raceren.

Måske kommer der endnu en af de meget se-værdige Ken Block ud af testen. Han vil dog ikke love noget på forhånd, men lufter ideen om også at tage en WRC bil med til testen, så mon ikke der sker noget på den front også.

Dons


Læs mere om:
  • Ken Block
  • Monster World Rally Team

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk