DM Rally   29/06/02

Brian Madsen holder ikke sommerferie..!
På søndag drager Madsen Motorsport af sted til Frankrig og skal deltage i et Fransk mesterskabs løb.
Renault teamet har siden debutløbet brugt mange timer på værkstedet. Bilen er blevet gennemgået fra top til bund - og fået skiftet/ justeret de vigtigste ting ud.

Det viste sig hurtigt under debutløbet af det ikke var så enkelt endda at køre en hidsig Renault Megane MAXI med 280HK. Der er ting som skal ligge på rygraden og det gør det ikke endnu. Derfor skal sommer ugerne bruges på hård træning og test af materialet.

Første udfordring ligger i det nordlige Frankrig i byen Maubeuge. Her skal Renault teamet dyste med kørere fra Frankrig, Holland, Belgien, UK og den hjemlige klasse konkurrent Hans Brink.

Efter Frankrig skal teamet køre det traditionsrige rallysprint i Gammelrand v/Kalundborg. Det sker den 20. juli under et stort anlagt arrangement.

Renault Megane Rally Simulator

Brian Madsen's rally simulator er også på farten. I den forgangne weekend stod den på Nytorv i Slagelse i forbindelse med Slagelse Festuge bildag. Brdr. Olsen Automobiler /Renualt-Volvo forhandler i Slagelse, Holbæk & Kalundborg var vært.

Det er de igen på lørdag d. 29. juni i Holbæk. Her vil I kunne testkøre en potent Renault Megane MAXI på Algade i Holbæk fra kl. 10:00 til 16:00 på Brdr. Olsen Automobiler´s stand.

Rallysprintet i Gammelrand d. 20. juli får også besøg af Brdr. Olsen Automobiler som udstiller de nyeste Renault og Volvo biler. Her vil tilskuerne få en oplagt mulighed for at teste evnerne af, i rally simulatoren som er opstillet i Goodyear teltet på VIP pladsen.

God sommer ..!
Hilsen Brian Madsen


Læs mere om:
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk