Camaro Cup   18/08/11

Jan Magnussen kører sit eneste løb i Danmark
Racerkøreren starter i Camaro Cuppen på FDM Jyllandsringen
Jan Magnussen, England, er en af Danmarks mest populære racerkørere, men han er også en af de sjældne fugle på de hjemlige breddegrader. Det er primært på de nordamerikanske racerbaner, at han slår sine folder, men nu kommer han til Danmark for at køre sit første – og eneste løb – i denne sæson.

Det sker ved GP Danmark på FDM Jyllandsringen den 26.-28. august. Her deltager han i Camaro Cuppen, der får sin første start i Danmark i sin nuværende udformning.

”Jeg glæder mig til at komme til Grand Prixet. Og jeg glæder mig til at skulle køre i bilen på Jyllandsringen,” siger Jan Magnussen, der har deltaget i to afdelinger af Camaro Cuppen, men som endnu har sin første sejr til gode.

”Muligheden for at vinde har jeg haft hele tiden, men det er bare mekaniske ting, som har forhindret mig i at gøre det. Jeg har bare været uheldig, at jeg ikke har fået nogen pokaler med hjem. Jo, jeg havde en pole position på Falkenberg.”


Jan Magnussen starter i Camaro Cuppen på FDM Jyllandsringen den 26.-28. august
(Foto: Jan Kaiser)

Camaro Cuppen er en klasse, der i den grad tiltaler Jan Magnussen, og han er overbevist om, at de danske motorsportsfans også vil elske klassen, hvor der køres med store, muskuløse, amerikanske biler.

”Klassen er fantastisk og sjov at kikke på. På banen buldrer bilerne af sted, og der bliver kørt tæt, ikke bulerace, men der bliver gnubbet og gnedet, og bagefter kan det se lidt vildt ud med vragdele liggende på banen,” fortæller Jan Magnussen.

Igennem sin lange karriere har han prøvet at køre mange forskellige typer racerbiler, men han indrømmer, at bilerne i Camaro Cuppen er lidt specielle.

”Bilen har 440 hk og vejer under 1200 hk. Der er nogle brede Michelin-dæk og en gearkasse med fire gear i et H-skifte, så den er svær at skifte, og når bagakslen samtidig er stiv, er den svær at køre,” siger han. ”Det er en håndfuld. Bilen er ret hurtig, og bremserne er ikke ret gode. De er slet ikke på højde med det, der er i STCC, for man kæmper med den hele tiden. Man buldrer af sted, og bilen bliver underlig at køre.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Jyllandsringen
  • 28/08/11 - Jyllandsringen - Camaro Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport