DM Rally   19/08/11

Frank Nielsen skal forsvare sin føring i DM
Rallykøreren fra Odder genoptager kampen om Danmarksmesterskabet
Frank Nielsen har haft et forår på godt og ondt, når man kikker på DM-kampen – Mekonomen Rally Championship. Tre starter er det blevet til. En gang er han udgået, men to gange er han kommet i mål. Begge gange har det været på en førsteplads, og rallykøreren ligger da netop også på en førsteplads, når det gælder kampen om årets Danmarksmesterskab i 2WD-klassen. Forude venter næste runde i mesterskabet, der køres i weekenden ved Slagelse.

”Jeg tror, at konkurrencen bliver hård,” siger Frank Nielsen. ”Jeg kan se, at Simon Vallentin gerne vil køre stærkt, og vi må nok også regne med, at Anders Rygaard har lært sin nye bil godt at kende, så der bliver kamp til stregen. Og de to kørere er jo på hjemmebane, nu hvor det foregår på Sjælland. Men jeg regner med at få en topplacering med hjem. Så må tiden vise, om det bliver til det også!”

Caramba Rally køres omkring Slagelse, og indtil videre ved Frank Nielsen og de øvre deltagere ikke så meget om de hastighedsprøver, der skal køres på. Andet end at flere af dem er nye.

”Der er nye prøver og nogle gengangere. Vi skal køre på kasernen, og det er i hvert fald en god og velkendt prøve,” siger Odder-køreren. ”Prøven på kasernen har både asfalt og grus, så det er helt perfekt. Jeg er god til køre på grus, men jeg kan også lide at køre på asfalt. Jeg er nok hurtigere på grus, end hvis jeg sammenligner med asfalt. Det er kombinationen af grus og asfalt, jeg godt kan lide, og som er med til at gøre rally spændende, for ellers kunne jeg bare baneløb.”


Vi er klar!
(Foto: Frank Nielsen)

Selv om Frank Nielsen endnu ikke kender noget til hastighedsprøverne i det forestående DM-rally, så er hans fortrøstningsfuld.

”Klubben plejer at lave nogle prøver, og det er et arrangement, som plejer at fungere helt perfekt,” siger han. ”Jeg glæder mig rigtigt til at komme til Slagelse at køre. Der skulle være fire nye prøver, og de må også være nye for de andre. De bliver spændende at se, hvad de har fundet.”

Som opvarmning til Caramba Rally deltog Frank Nielsen sidste fredag i Tvilum Rallyshow i Fårvang.

”Bilen kørte ikke, som den skulle, og de tider, jeg kørte, synes jeg ikke var noget at råbe hurra for,” indrømmer han. Bilen havde lidt problemer med en masse udsættere. Det var faktisk så galt at folk kunne høre det, når de stod udenfor.”

Frank Nielsen


Læs mere om:
  • Slagelse
  • 20/08/11 - Slagelse - DM Rally - DM
  • 20/08/11 - Slagelse - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto