Kampen om sejren i Danmarks nye mærkeklasse genoptages i weekenden. På Padborg Park køres den fjerde af årets seks afdelinger i CITROËN DS3 CUPPEN, der nu tager hul på anden halvleg efter en lang sommerpause. Sidste gang, der blev kørt løb på CITROËN DS3 CUPPEN, gjorde Rasmus Klarskov fra Kalundborg rent bord. På den svære Ring Djursland tog han sine to første sejre i klassen, og han er også at vinde i feltet ved den kommende weekends Dansk Metal Racing Festival. Spørgsmålet er så, om han kan gentage kunststykket på Padborg Park?
Rasmus Klarskov vandt de to seneste løb
Mulighederne synes at være gode for den unge nordvestsjællænder, men mens Ring Djursland var nyt område for alle kørerne i deres hurtige CITROËN DS3-racere, er tingene lidt anderledes ved det kommende løb. De fleste af kørerne i feltet var nemlig med, da CITROËN DS3 CUPPEN var til start på Padborg Park i foråret.
Det gælder bl.a. Poul Dalgas. Han er en Citroën-specialist. Tog titlen i såvel CITROËN 2CV CROSS som i CITROËN SAXO CUPPEN, og lige nu ligger han på den aktuelle førsteplads i CITROËN DS3 CUPPEN. Stærkt medvirkende hertil er den sejr, han scorede på Padborg Park i foråret – hvilket er hans eneste sejr i klassen.
Jørn Vestergaard er en af årets vindere.
Ellers var det Jørn Vestergaard, der blev den anden vinder ved klassens forårsløb på Padborg Park, og Esbjerg-køreren er da også et godt bud på en sejrherre ved de to løb, der køres søndag på racerbanen ved den dansktyske grænse.
Stillingen i CITROËN DS3 CUP:
|
Pl. |
Kører |
Point |
|
1. |
Poul Dalgas |
115 |
2. |
Mads Gravlund |
98 |
3. |
Jørn Ginnerup |
97 |
|
4. |
Jørn Vestergaard |
89 |
5. |
Jesper Kristoffersen |
67 |
6. |
Preben Kirkegaard |
62 |
|
7. |
Martin Jensen |
50 |
|
Rasmus Klarskov |
50 |
9. |
Jimmi Fredslund Ipsen |
18 |
|
10. |
Lars Eegholm |
16 |
|
Citroën Danmark
Morten Alstrup Læs mere om: Padborg Park04/09/11 - Padborg Park - Citroën DS3 Cup |