Det endte med en særdeles hårfin kamp om placeringerne, da deltagerne i Citroën DS3 Cuppen indledte efterårssæsonen på Padborg Park i weekenden. Mindre end halvandet sekund adskilte nummer et fra nummer fem i det sidste af de to løb på Padborg Park, hvor kampen om at komme på podiet var så hård, at adskillige kørere i feltet tog det sidste dobbeltsving to eller tre biler side om side!
Det første løb havde udløst en sikker sejr til Rasmus Klarskov. Den nordvestsjællandske kører sluttede små to sekunder foran den mesterskabsførende Poul Dalgas, og han scorede dermed sin tredje sejr i træk i Citroën DS3 Cuppen. Det blev dog ikke til sejr nummer fire i træk. Dertil var kampen for hård i andet heat!
Rasmus Klarskov rykkede op i tabellen med sin tredje sejr.
Her startede de seks forreste i omvendt rækkefølge af resultatet af første løb, hvorfor Rasmus Klarskov skulle starte som sekser. Den første omgang udløste to overhalinger, men herefter blev det svært. I front førte Jesper Kristoffersen an foran Lars Eegholm og Poul Dalgas, og der fulgte nu en række omgange, hvor Rasmus Klarskov flere gange prøvede til for at komme forbi Poul Dalgas. På et tidspunkt lå de to kørere side om side gennem Padborg Parks stadionsektion, og det var først herefter, at Rasmus Klarskov kunne passere.
To omgange senere var det lykkedes ham at indhente Lars Eegholm, der imidlertid begik en bremsefejl for enden af langsiden, hvilket gjorde passagen meget lettere. Men inden Rasmus Klarskov var nået til en situation, hvor han kunne sætte den førende Jesper Kristoffersen under pres, havde han atter fået Poul Dalgas op bag sig.
Jesper Kristoffersen vandt det ene løb.
Opgøret kulminerede på den hæsblæsende sidste kilometer, hvor flere af podiekandidaterne kom ud af det sidste dobbeltsving side om side. Jesper Kristoffersen kunne vinde med fire tiendedeles forspring, mens der blot var fire tusindedeles forskel på Rasmus Klarskov og Lars Eegholm på tredje- og fjerdepladsen!
Resultatet af de to løb på Padborg Park betød, at Rasmus Klarskov og Jesper Kristoffersen begge er rykket op i tabellen, der stadig anføres af Poul Dalgas inden næste weekends løb på Ring Djursland.
Stillingen i CITROËN DS3 CUP:
|
# |
Kører |
Point |
|
1. |
Poul Dalgas |
159 |
2. |
Mads Gravlund |
133 |
3. |
Jørn Ginnerup |
113 |
|
4. |
Rasmus Klarskov |
95 |
5. |
Jesper Kristoffersen |
92 |
6. |
Jørn Vestergaard |
89 |
|
7. |
Preben Kirkegaard |
78 |
8. |
Lars Eegholm |
52 |
9. |
Martin Jensen |
50 |
|
10. |
Jimmi Fredslund Ipsen |
18 |
|
Citroën Danmark A/S
Morten Alstrup Læs mere om: Padborg Park04/09/11 - Padborg Park - Citroën DS3 Cup |