Formel 1   07/09/11

En religiøs fest
Optakt til Det Italienske Grand Prix
Monza! Egentlig er det nok, navnet. Mens Silverstone er fødestedet for Formel 1, er Monza, sammen med Spa, den vigtigste helligdom. Monza er fart, og i år tegner mere end godt. VM kampen virker ret død, efter Vettels sejr i Belgien, men måske netop derfor kan løbet blive godt. Der er ikke længere nogen der rigtig har noget at tabe, og alle kan derfor give alt hver eneste gang for at hente en sejr. Og hvis kampene er gode, så er VM egentlig mindre interessant.

Alle mand vil være topmotiverede og klar til kamp på søndag når løbet starter. Alle har deres egen dagsorden. Sebastian Vettel kan vinde VM med en halv indsats, men han viste med al tydelighed i Belgien, at det har en ikke tænkt sig. Et racerløb er et racerløb og det skal vindes.

Mark Webber vil bare gerne vinde et løb, hans sæson har ikke været fantastisk, men det har bilen og han ligger derfor godt placeret på trods af manglende sejre. På det sidste har han udvist stor svaghed når lyset blev grønt og en startplaceringer skulle omsættes til noget mere konkret.

Hos McLaren går kampen lidt på hvem der egentlig er den primære kører i selskabet. Og sådan er det hos McLaren, titlen som teamets primære mand, er altid til diskussion, og Button og Hamilton har aldrig været klart ovenpå i forhold til den anden. De er på hver deres måde og når resultaterne ad forskellige veje. En venlig dyst, og det vil det sikkert blive ved med at være, indtil det er en VM titel de faktisk kæmper reelt om. Det er muligt at det venskabelige kan knirke lidt i sådan en situation.

Ferrari har haft en blandet sæson i 2011. Men Monza betyder noget specielt for Ferrari, og ingen tvivl om at de næsten kan leve med Vettel som verdensmester hvis de kan høste de to bedste podieplaceringer på søndag. Deres fans vil i al fald være ganske godt tilfredse.

I resten af feltet har Mercedes fået etableret sig som første udfordrer til en plads i toppen. Det betyder at de kan snuppe en podieplads nu og da, men de har stadig lang vej. Og pladsen som første udfordrer betyder ikke altid at man er den næste der rykker op.

Renault har tilgengæld tabt dysten med Mercedes om end det virkede til at Senna havde lidt mere at byde på end Hedifeld har haft, men lad os nu se, hvor meget der var tilfældigheder og om han kan holde niveauet.

Pirelli er også på hjemmebane. Den italienske dækfabrikant har hjemme end halv times kørsel fra Monza. Faktisk har de vundet seks F1 løb på banen, dog tilbage i 50'erne. Tilgengæld er det nok ret sikkert at de vinder en syvende sejr på søndag. Men for Pirelli er det vigtigt at løbet på deres hjemmebane bliver seværdigt.

Til løbet har de valgt at tage medium og bløde dæk med, som de mener vil gøre sig godt på den hurtige italienske bane.

Så er der DRS zonerne, på Monza får vi to. Og dennegang får vi to selvstændige zoner. Den første er på målstrækningen, hvor afstanden bliver målt ved udgangen af Parabolica, og DRS zonen så er ad langsiden ned mod chikanen.

Den anden zone er på strækningen efter det andet Lesmo sving, med en måling imellem de to Lesmo sving. Disse to zoner skal nok give noget dramatik, og der er sådan set kun en ting at gøre: At glæde sig!

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Monza
  • 11/09/11 - Monza - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk