Camaro Cup   23/09/11

Jan Magnussen tæt på ikke at komme til start
Det var på et hængende hår, at Jan Magnussen kvalificerede sig til lørdagens to løb i Camaro Cup, der afvikles på Mantorp Park i Sverige. Jan Magnussen, der kommer fra to suveræne sejre ved sidste afdeling, der blev afviklet på Jyllandsringen, fik kun en enkelt omgang i kvalifikationen inden koblingen på hans Camaro røg. Derefter kunne han blot se på, medens de andre biler satte tider, der blev hurtigere og hurtigere, jo varmere deres dæk blev.

kun 35 af de 39 tilmeldte biler kommer med i løbet, var det med bekymring, at Fukamuni Racing kunne se Jans tid nærme sig farezonen. Da kvalifikationen blev flaget af, var Jan Magnussen faldet ned på en placering som nummer 33, men altså lige nøjagtig nok til, at han kvalificerede sig til løbene lørdag.

Fukamuni Racings anden kører, Martin Hansen, kvalificerede sig som nummer 26.


(Foto: Jan Kaiser)

”Det var sort uheld” sagde Jan Magnussen efterfølgende. ”Vi havde en god bil, men jeg nåede aldrig at få dækkene varme før det var slut. Og på den eneste hurtige omgang jeg nåede, var jeg i tæt trafik, da en af de forankørende bremsede op for at skabe luft til sig selv og dermed blev vi alle sammen bagved, pakket tæt sammen. Jeg nåede heldigvis, at komme forbi et par stykker inden målstregen, for havde jeg ikke gjort det, så havde min tid ikke været god nok. Og da koblingen røg to sving senere, var det den eneste omgangstid jeg fik. Vi er glade for at være med, selvom en placering som nummer 33 selvfølgelig langt fra er optimal. Men startplaceringerne til andet løb bliver afgjort af de hurtigste omgangstider fra første løb, så jeg må bare få sat en god tid i første løb og så satse på, at kunne gøre mig gældende i løb to”.

De to løb lørdag afvikles kl. 10.30 og kl. 14.25

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Fukamuni Racing
  • Mantorp Park
  • 24/09/11 - Mantorp Park - Camaro Cup
  • Mantorp Park - Grande Finale - kvalifikation

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto