WTCC   16/01/12

Chevrolet har testet for første gang i år
RML teamet har været en tur på Valencia banen i sidste uge, hvor teamet har startet de første praktiske forberedelser til 2012 sæsonen.
Det var Alain Menu der kørte testen for RML teamet og han var udover at være tilfreds med testen også yderst glad for igen at være tilbage i bilen og få kørt nogen kilometre i den for at komme rigtigt igang igen efter julepausen.

Testen blev kørt uden problemer. Ikke engang vejret kunne der klages over så teamet nåede helt igennem det planlagte testprogram for de to dage testen varede.

En lang række af ændringer blev testet. Ifølge Alain Menu så er ændringerne foretaget primært i motoren, men også visse steder på chassiset. Ifølge teamet forløb alt som det skulle og er nu taget hjem for at nærlæse de indsamlede data og rapporter.

Teamet vender tilbage til Valencia banen i starten af februar måned hvor det bliver Yvan Muller og Robert Huff der skal teste.

Dons


Læs mere om:
  • Alain Menu
  • RML

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport