ADAC GT Masters   30/03/12

Oschersleben - kvalifikation
3 danskere var fredag eftermiddag i aktion på den tyske Oschersleben bane. Her var det de to kvalifikationskørsler til søndagens løb i ADAC GT Masters der skulle afvikles.
Og det blev en dag med blandede resultater. Værst var det for Nicki Thiim og hans makker Robert Renauer der i den ene kvalifikation var med helt i toppen, for i den anden kvalifikation at dumpe ned i rækkerne

Danskerne som er med ADAC GT Masters serien i denne weekend er Nicki Thiim der sammen med makkeren Robert Renauer deltager i en Porsche 911 GT3 R. Konstellationen blev nummer 3 i den første kvalifikation kun 0,138 sekund efter den hurtigste bil.

I den anden kvalifikation fungerede det ikke helt så godt og parret blev nummer 19. Her var de 1,232 sekund efter hurtigste bil.

Mere konstante var den nye danske internationale konstellation bestående af Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen. I deres Aston Martin Vantage GT3 blev de nummer 23 i den første kvalifikation - 1,417 efter hurtigste bil. I den anden kvalifikationsrunde blev de nummer nr. 29 - 1,717 sekund efter hurtigste bil.

ADAC GT Masters serien har formået at slå sig godt fast - også internationalt. I år deltager en lang række kendte kørere fra forskellige klasser og serier indenfor sportsvognsracing. Heinz-Harald Frentzen, Peter Kox, Christian Abt, Nick Tandy samt næste generation af flere af de tyske racing dynastier. Stuck, Asch og Farnbacher for blot at nævne de mest kendte.

Bilmærkerne mangler heller ikke. Udover de nævnte - Porsche og Aston Martin - finder man også Mercedes SLS, Ferrari 458 Italia, Lamborghini Gallardo, McLaren MP4-12C, Audi R8 LMS og mange flere. Der er noget for øjet og ørerne.

Dons


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Kristian Poulsen
  • Nicki Thiim
  • Oschersleben
  • 01/04/12 - Oschersleben - ADAC GT Masters

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport