Så er sæsonen 2012 startet, for Broberg motorsport v/ Michael Broberg og John Veis.
Til denne sæson er der kommet ny undervogn i Subaruen og den skulle testes for første gang, ved det traditionsrige Rally Grand Prix i Kongensbro. 4. Pladsen fra 2011 skulle forsvares og det startede da også godt, med en 3. hurtigste tid i første heat. Trods en afkørsel, der nemt kunne have stoppet videre deltagelse. Heldigvis gik det godt og vi kunne slutte som nr. 4 generel efter de 3 indledende heat. Til de næste ”knock out heat” blev der satset på andre dæk, hvilket viste sig at være katastrofalt, da de ikke kunne stå fast på den meget glatte bane. Det hele endte dog med, at vi kom med i det sidste heat, blandt de 4 sidste biler. Her endte vi dog som nr. 4. Men en god dag hvor vi fik indstillet meget på undervognen.
Lørdag d. 14 april var der så 1 afd. af minirally, afviklet af KDAK Fyn, som virkelig diskede op med 3 prøver af fantastisk god kvalitet. Disse skulle gennemkøres 2 gange, men vi ville gerne have kørt dem igen. I første gennemkørsel kunne vi ikke holde på, da vores undervogn var for blød, så bilen ”hoppede igen”. ”Den kører som en kænguru hopper” udtalte Michael Broberg.
Til anden gennemkørsel havde vi fået strammet op på den nye undervogn og det gav straks resultat.
Helt op til 13 sekunder kunne vi kappe af tiden, på en hastighedsprøve, i forhold til første gang. Det hele endte med en 3. plads generelt, efter Esben Hegelund, der vandt og Jonas Damgaard, der virkelig havde fart i sin Peugeot 306. Godt kørt og tillykke med det flotte resultat.
Broberg Motorsport Læs mere om: Kongensbro06/04/12 - Kongensbro - Rally Sprint |