Udsigt til spænding i Spanien
Optakt til Det Spanske Grand prix
Med fire forskellige vindere, i fire forskellige biler, i sæsonens fire første løb, er der ikke rigtig blevet etableret nogen hakkeorden i Formel 1 endnu. Det plejer ellers at være sådan at konturerne af sæsonen har vist sig i de indledende løb - og i Spanien bliver det så slået fast, hvem der er dem de andre skal måle sig mod. Sådan er det ikke nødvendigvis i år. Spanien plejer at være et af de kedeligste og mest forudsigelige løb; sådan er det nødvendigvis heller ikke.

Banen i Barcelona er egentlig ikke i sig selv nogen dårlig racerbane, den har en ok bredde, nogle ok sving og en fin langside. Så det er ikke derfor at spændingen i et F1 løb der, ofte er fraværende. Nej, det er fordi banen ligger i et industrikvarter, hvor der ingen restriktioner er på hvor meget man må køre. Og i Spanien er vejret tåleligt hele året og et bynært område er jo ikke sådan at foragte, når man er afsted for at teste. I mange år var forklaringen på den manglende spænding, at teamsene kørte en masse testkørsler på banen, kendte hvert et bump i asfalten og havde 273 måder at kompensere for hvert bump. Der var ingen overraskelser.

Hvorfor skulle det så blive anderledes i år? Fordi kedsomheden udspringer af, at der er en klar hakkeorden i feltet, og i Spanien er der ikke mulighed for at eller andet team kan grave noget ekstra frem. I 2012 er der ingen klar hakkeorden, faktisk lader det til at alle kan slå alle - med undtagelse af de tre bagerste teams. De kender alle banen ganske godt, men ingen er klar over hvem der har fordelen - og fordelen kan være så marginal, at den ikke betyder noget på andre baner.

Gennem hele F1 historien har det været sådan at den bedste bil vandt VM, og den bedste kører i teamet typisk var den der vandt VM. Der har været enkelte sæsoner hvor en kører har vundet VM i en bil der ikke var den bedste, og endelig er der også sæsoner hvor begrebet "bedst" ikke har været entydigt. Spænding i løb og VM er kommet af, at bilerne havde en begrænset holdbarhed - den faktor er blevet elimineret - og at nogle biler bare fungerede godt på nogle baner, men ikke nødvendigvis på andre. De sidste 25 år har det været lidt anderledes - her har der generelt været en bil/motor kombination der bare var bedre end konkurrenterne, uanset hvilken bane det drejede sig om.

I 2012 har tiderne måske skiftte igen. Det er ganske muligt at vi nu er i en situation hvor en bil en weekend kan være overlegen og næste weekend skal kæmpe for at få point, bare fordi der er forskel på banerne. En herlig uforudsigelighed. Endda kunne det tyde på at en god kører kan vinde i en middelmådig bil, sådan som Alonso gjorde i Malaysia - men lad os nu se over en hel sæson om den Ferrari er så ringe som de selv antyder!

Feltet er tæt. McLaren, Ferrari, Mercedes og Red Bull har allerede vundet. Det er muligt at også Lotus og andre kan slutte sig til vinderkredsen. Og kampen om podiepladser kan blive endnu mere intens. Sauber har været der, Force India, Williams og Toro Rosso kan komme der, hvis tingen går deres vej.

Derfor kan Spanien blive spændende - ingen ved på forhånd hvem der er favorit og ikke engang kvalifikationen kan give et sikkert prej. Det hele bliver et spørgsmål om hvem der på dagen kan få dækkene til at fungere mest optimalt - her betyder både kørerstil og bilens design en hel del.

Så er der de interne kampe - som altid er teamkammeraternes indbyrdes kamp værd at følge. Hvem har overhånden internt i teamet? Hos McLaren er Button kommet bedst fra start, selvom Hamilton har været tæt på og måske en smule mere konstant. Indtil videre er den duel uden en klar vinder.

Heller ikke hos Lotus er der en klar vinder, Grosjean har haft sine problemer i de første par løb og sluttede i Bahrain på en 3. plads, lige efter Raikkonen. Raikkonen må sin fortid in mente være favorit til at vinde duellen, men afgjort er den ikke.

Hos Mercedes er den heller ikke så afgjort som VM tabellen ellers viser. For mens Rosberg har en sejr og mange point, ser det noget anderledes ud for Schumacher. Men faktum er at på ren speed og målt på deres indsats i løbene, er der mindre mellem dem inden stillingen antyder. Rosberg er favorit, han er betydeligt yngre, og har vundet den interne duel de to forgående sæsoner. Måske er Schumacher ved at være frustreret - han har i de sidste par uger været ude flere gange og kritiserer dækkene. Historien har vist at den tyske seniorkører ikke altid trives lige godt i modvind.

Duellen er heller ikke helt afgjort ved Red Bull - hvor Vettel ellers har haft et solidt tag på Webber, men i år er billedet lidt mere mudret. Ingen tvivl om hvem der er hurtigst - og Vettel er da i den grad også manden alle regner med vinder den interne duel. Men det er nok sundt for ham, at Webber igen skubber lidt på.

Et sted hvor duellen er afgjort er Ferrari. Den var næsten afgjort inden sæsonen startede - Massa kan simpelthen ikke matche Alonso. De fire første løb bekræftede hvad vi vidste i forvejen. Kampen her er afgjort. Alonso har kun de andre at slås med!

Siden sidste løb har nogle journalister stået på hovedet i historiebøgerne for at finde en sæson man kunne sammenligne med og kom med svaret 1983! Det var sidste gang fire kører i fire biler vandt de fire første løb. Og 1983 ville bestemt ikke være nogen dårlig sæson at få gentaget. I alt bød sæsonen på otte vindere (Piquet, Watson, Prost, Tambay, Rosberg, Arnoux, Alboreto og Patrese) i seks forskellige biler (Brabham, McLaren, Renault, Ferrari, Williams og Tyrrell). Da næstsidste løb startede var der stadig fire kørere der kunne vinde VM - i sidste løb var der stadig tre! Det kunne man godt leve med.

Og hellere det end 1982 der gav 11 vindere i syv forskellige biler, en verdensmester med kun en sejr og 24 point mellem nr. 1 og nr. 11. Det blev måske en anelse for meget, og uanset hvem der havde vundet, havde det aldrig været en klar sejr. Så lad os nøjes med 1983...

Martin Møller-Thomsen