Kim Boisen og Jesper Petersen deltog lørdag d. 16/6 i Rally Stemweder Berg syd for Bremen. Rallyet som var 3. afdeling af det Nord tyske mesterskab, havde deltagelse af ca. 70 biler, hvoraf mange var med Turbo og 4 hjulstræk. Med regn fra morgenstunden og 6 stk. biler med 4 hjulstræk foran dem, så det lidt svært ud, med udsigterne til en top 3 placering generelt, men man skal altid tro på det. Så der blev monteret 4 nye bløde Yokohama dæk med hjemme skåret mønster, og så måtte de gøre det så godt de kunne, og så ellers håbe på tørvejr senere på dagen.
Ved første pause efter 3 prøver lå Kim og Jesper til deres egen, og alle andres overraskelse på første pladsen 2,1 sekund foran Klaus Osterhaus i Mitsubishi Lancer Evo9. Selv om de havde haft en afkørsel ud igennem afspærringen, da det regnede så meget, at viskerne ikke kunne holde frontruden klar over 180 km/t og Kim derved ikke kunne se, hvor han skulle bremse. Ved pausen var der da også livlig aktivitet omkring BMW`en fra de andre kører, der nu lige skulle se hvilke dæk der var monteret på den.
Efter Pausen skulle de samme 3 prøver køres igen, men denne gang kunne Kim og Jesper ikke følge med nogle af 4 hjulstrækkerne, da vejene var blevet noget mere smattede, efter der havde været 60 biler mere igennem, nu lå den tidligere Rally Cross Europamester Jan Becker i en Gr. A Subaru Impreza 8,3 Sekunder foran dem.’
Ved servicepausen efter prøve 6, var vejene tørret så meget op, at man nu kunne køre på tørvejrs dæk, og med 2 super hurtige prøver forude som blev kørt som rundbaner kunne BMW` en hente noget af Jan Beckers forspring, som da også var skrumpet til 1,5 sekund inden de sidste 3 prøver.
På de første 2 hvor der virkelig bliver gået til den, henter Kim og Jesper yderligere tid, så de fører med 4,9 sekund inden starten på den sidste super special prøve, som bliver kørt over 5 omgange, hvor bilerne startes i grupper på 4 biler, som bliver sendt af sted med 10 sekunders mellem rum. Jan Becker starter først, og 10 sek. Efter ham, Europas nok hurtigste kvindelige rallykører Asja Zupanc fra Slovenien, i Mitsubishi lancer Evo9, og 10 sek. efter hende bliver den blå BMW så sluppet løs, og nu er det alt eller intet, efter 1,5 omgang indhenter Kim og Jesper så Asja, og hun ser dem ikke, og giver ikke plads for at de kan overhale, der bliver råbt mange, ikke særlige pæne ord om hende inden i BMW`en, om hun kunne høre det eller, om hun nu havde set dem vides ikke, for lige efter at Kim havde besluttet at nu måtte hun skubbes væk, gav hun plads, og alt blev satset på den sidste omgang. På trods af ”opholdet” bag Mitsubishi´en, vinder Kim og Jesper sidste prøve med 5 sek. til Jan Becker, og bliver i mål, kåret som vinder af det 42 Rallye Stemweder Berg. For at understrege hvor stærkt de har kørt, vinder de deres klasse med 2,5 minut til nr. 2 ligeledes en BMW M3, på 3 pladsen kom en anden dansker, Heino Meyer fra Horsens, som til sidst i rallyet viste rigtig gode takter.
I forbindelse med Rally Stemwede Berg har Rallyefilme-nord filmet en hel del, og lagt det ud på deres hjemmeside, så kig endeligt forbi på www.rallyefilme-nord.de
Hele Teamet havde en super weekend i Tyskland, og i takt med at der kommer flere og flere danskere kan de snart få en hel dansker lejer. Kim blev da også kontaktet af løbslederen for den næste afdeling i det Nordtyske mesterskab, Rally Niedersachen, som bliver kørt om 14 dage, han ville høre om teamet planlagde at starte dernede, hvilket de gør. Så modsat andre steder, er man stadig velset i Tyskland, selvom man er med fremme i en gammel bil.
Boisen Motorsport Læs mere om: Kim Boisen |