- med helt nyt udviklet dæk Om kun 2 uger køres årets udgave af det noget anderledes rallyløb - Pikes Peak, og igen i år er Yokohama Rubber Co. Ltd med som deltager.
Udover at levere dæk til et antal deltager, så er Yokohama også igen selv blandt deltagerne. Det sker med firmaets elektrisk drevne bil. Årets udgave af løbet er for øvrigt en jubilæumsudgave. Når starten går d. 8. juli til Pikes Peak, så går starten også til udgave nummer 90 af løbet, som også kaldes 'Race to the Clouds'. Yokohama Rubber Co. Ltd er igen i år med på flere fronter. Udover at støtte en række af deltagerne med dæk som ADVAN A048 dæk, så deltager Yokohama også selv, og igen sker det i 'EV' klassen som er for elektrisk drevne køretøjer.
Bilen er siden sidste års deltagelse, blevet yderligere udviklet teknisk, og Yokohama selv er klar med et helt nyt produkt fra BlueEarth serien. Dækket har betegnelsen 'BlueEarth - A' og betegner et dæk som indeholder alt når det gælder miljøvenlighed. Det gælder blandt andet Yokohamas Orange Oil teknologi. Sammenfattet betyder det at Yokohama Rubber Co. Ltd. stiller med dæk som for det første er utroligt miljøvenligt i drift, men som også - og ikke mindst - er produceret som et 0-emissions dæk.
I sidste års løb satte Yokohama verdensrekord i sin klasse, og udover at præsentere firmaets nye dæk, så vil det ikke undre nogen at køreren Ikuo Hanawa igen vil prøve at overgå sin egen rekord for løbet.
'Race to the Clouds' fejrer sit løb nummer 90, og lighed med tidligere så slutter løbet i 4.301 meters højde. Løbet er godt 20 kilometer langt, starter i 2.862 meters højde og indeholder ikke mindre end 156 sving på vejen op. Der er dog en forandring i forhold til tidligere. Ruten er den samme, men i år er den asfalteret på hele vejen.
Yokohama Danmark
Allan Osbech
|