Formel 1   23/06/12

Europas GP - kvalifikation
Lotus er kommet snigende hidtil i år, og det ser det også ud til at de gør denne gang.
Men overvinde Sebastian Vettel i Red Bull raceren kunne de ikke.
Til gengæld måtte teamkollegaen hos Red Bull, Mark Webber, sige farvel allerede efter Q1.

Sebastian Vettel sikrede sig sin tredje pole position mellem Valencias betonmure for tredje gang i træk. Til gengæld måtte teamkollega Mark Webber sige farvel allerede efter Q1. Der var angiveligt problemer med bilen - problemer der allerede startede i forbindelse med 3. fri træning i formiddags.

Ferrari kørerne må igen køre sig frem i løbet i morgen. Det bliver nødvendigt efter en dårlig kvalifikation. Ingen af de to kørere kom videre fra Q2. Noget skuffende især når Luca di Montezemolo står og lurer i pitgaragen. Pastor Maldonado viste endnu en gang Williams flaget og starter fra den bedste af placeringerne i anden startrække. Og så har Sauber noget overraskende - og så alligevel - sikret sig billetter i top 10. De langsommere baner passer tilsyneladende fint til Sauber racerne.

Der manglede én deltager i kvalifikationen. Det var Timo Glock fra Marussia teamet som måtte stå over grundet mavesmerter. Teamet har adspurgt om man må bruge en reservekører såfremt at han ikke bliver klar, men FIA har i skrivende stund ikke svaret tilbage.

Og så var der også opmuntring for Caterham teamet hvor Heikki Kovalainen formåede at komme videre til Q2. Her var det dog slut ligesom det også var det for Michael Schumacher i Mercedes, der tilsyneladende kæmper sin egen kamp med den bagerste halvdel af Mercedes raceren i denne weekend. I hvert fald er der kommet flere meldinger - mere eller mindre officielle - om at dæk og bil ikke fungerer specielt godt sammen i denne weekend for Michael Schumacher.

Resultatet af kvalifikationen:
Pos. Kører Team Tid Omg
1. Sebastian Vettel Red Bull 01:38.086 15
2. Lewis Hamilton McLaren 01:38.410 17
3. Pastor Maldonado Williams 01:38.475 21
4. Romain Grosjean Lotus 01:38.505 16
5. Kimi Räikkönen Lotus 01:38.513 16
6. Nico Rosberg Mercedes 01:38.623 17
7. Kamui Kobayashi Sauber 01:38.741 12
8. Nico Hülkenberg Force India 01:38.752 19
9. Jenson Button McLaren 01:38.801 16
10. Paul di Resta Force India 01:38.992 18
Ude efter Q2:
11. Fernando Alonso Ferrari 01:38.707 14
12. Michael Schumacher Mercedes 01:38.770 12
13. Felipe Massa Ferrari 01:38.780 14
14. Bruno Senna Williams 01:39.207 15
15. Sergio Perez Sauber 01:39.358 14
16. Heikki Kovalainen Caterham 01:40.295 11
17. Daniel Ricciardo Toro Rosso 01:40.358 12
Ude efter Q1:
18. Jean-Eric Vergne Toro Rosso 01:40.203 9
19. Mark Webber Red Bull 01:40.395 7
20. Vitaly Petrov Caterham 01:40.457 8
21. Pedro de la Rosa HRT 01:42.171 7
22. Narain Karthikeyan HRT 01:42.527 8
23. Charles Pic Marussia 01:42.675 10

Dons


Læs mere om:
  • Valencia (gadeløb)
  • 24/06/12 - Valencia (gadeløb) - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto