Le Mans   27/06/12

Le Mans 2012 er vel overstået
Le MansLe Mans 2012 er vel overstået. Det blev ikke til de forventede gode danske resultater, men det er sådan Le Mans kan være. Nådesløs og ubarmhjertig. På den anden side er det jo også det som får tilskuerne til at vænne tilbage til La Sarte banen år efter år, for at følge dette drama.

Hvis jeg skal være en smule kritisk omkring årets 24 timers løb, så vil jeg sige mange biler kører på kanten af hvad der lader sig gøre. Det er der egentligt ikke noget mærkeligt ved, sådan er racerløb. I år er der bare for mange favorit biler som har haft tekniske problemer, som ikke burde have været der, og desværre ramte mange af de problemer bilerne med danske chauffører.


(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

Jeg kan på en gang frygte og glæde mig til fremtiden for international sportscar racing. Der blev under Le Mans i år udskrevet et nyt reglement for LMP biler, der skal gælde fra 2014. Samtidig forholder man sig ikke meget til GTE klasserne, og her kniber det virkeligt med fornyelse. I 2011 kom BMW med M3 GTE pro, som var en bil med potential. De er allerede væk igen, fordi BMW vurderer at det er vigtigere for dem at konkurrere i DTM serien. Vi ser ikke nye biler i år, og som jeg har skrevet i mine previews, så nedarves den dårlige udviklingstendens fra PRO klassen og ned i AM. Hvor skal det bære GTE klassen hen?


(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

Nu er alting jo ikke dårligt. LMP2 klassen er fantastisk. Hurtige biler og god konkurrence, som giver det gode racerløb. Desværre er den klasse presset af Lola’s økonomiske problemer, men til gengæld er der flere motorleverandører der er interesseret i den klasse og det giver den gode og hårde konkurrence.


(Foto: Rasmotorsport.com)

LMP1 klassen hænger stadig på de biler som fabrikkerne kommer med. Private LMP1 teams har ikke en chance. Sådan vil det være længe endnu og jeg tror ikke på at 2014 reglementet vil ændre dette magt forhold. Det betyder ikke at LMP1 ikke er seværdig, for det er det bestemt, men vi mangler seriøst en konkurrent til Audi. Toyota er bestemt et team der kan presse Audi, men uheld og andre omstændigheder gjorde at det ikke førte til noget i år. Vi skal dog holde fast i at Toyota førte 24 timers løbet på Le Mans ved udgangen af time 5.


(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

Jeg glæder mig meget til at komme til Le Mans i 2013, og håber på at Toyota her er top forberedt på at presse Audi, og hvem ved, måske kommer der endnu et fabriks team som vil presse Audi af tronen.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 17/06/12 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport