I weekenden går det igen løs i OK Legend Car Cup og endnu en gang stiller den unge Frederik Nymark til start. Der skal køres i alt seks løb i weekenden, så den unge mand glæder sig at få kørt en masse omgange på Padborg Park.
Der skal i denne weekend køres to afdelinger af OK Legend Car Cup. Den ene afdeling køres om lørdagen med træning, tidtagning og tre løb. Det hele gentager sig så igen om søndagen. Det betyder en masse køretid for Frederik, hvorfor han har brugt den sidste tid på at styrketræne, ved at løbe og køre Hadstens veje tyndt på cykel.
Frederik Nymark er fit for fight til weekenden på Padborg park (Foto: Motorsporten.dk)
Frederik Nymark ligger i øjeblikket nummer otte i mesterskabet, man da Nymark teamets ambitioner er at slutte Legend Car Cuppen i top fem, skal de finde på noget nyt fortæller Frederik ”Vi har lavet et nyt grund setup, vi vil prøve at arbejde lidt med om lørdagen. Så finder vi ud af om vi skal bruge det gamle eller nye setup om søndagen”.
Et nyt setup skal testes på den blå og hvide racer. (Foto: Motorsporten.dk)
Det bliver en spændende weekend på Padborg Park, hvor der skal køres flere forskellige klasser. Legend bilerne er de mindste racerbiler som kører i Danmark, men i denne weekend vil Danmarks største racerbiler også køre i form af Chevrolet Camaro som benyttes i den nye DTC klasse. Så der er lagt op til en spændende racer weekend til de gæster som besøger Nymark Racing denne weekend.
Nymark Racing Selch
Læs mere om: Frederik NymarkNymark RacingPadborg Park01/07/12 - Padborg Park - Legends Car Cup - DM30/06/12 - Padborg Park - Legends Car Cup - DM |