Rallycross   15/07/12

Spændende tiltag til Motorsports festival
Kom og se med d. 25/7 på Ørnedalsbanen
Efter flere år med succesrig Motorsports festival har Frederikshavn/Sæby Autosport valgt at lave nye tiltag.
Udover der forventes flere kørere til start, samt flere timers motorsport på baneanlægget, får Ørnedalsbanen en debuterende klasse.
Asfaltklassen Legend cars kommer til start, og på startlisten findes en farverig kører ved navn Jason Watt

Jason har kørt et hav af motorløb i Formel klasserne og DTC. Nu er tiden så kommet til Ørnedalsbanen og Legend cars. Udover at se Jason køre race vil det være muligt at komme og høre Jason Watt's livshistorie. Dette foregår onsdag d. 25/7 kl. 20.00 i det store festtelt på Ørnedalsbanen.
Alle er selvfølgelig velkommen til denne begivenhed.

Igen i år vil Motorsports festivalen være åbent for alle klasserne i offroad banesport, ligesom i fjor.
I U16 og U18 har Frederikshavn/Sæby Autosport et par esser i ærmet. I U16 ligger de to fætre Jacob og Jonas Wunderov henholdsvis nummer 1 og 3 i den samlede stilling. Begge kørere var suveræne ved 2011 festivalen i de indledende runder , men uheldige i finalerne. Begge vil uden tvivl tage revanche. I U18 har Kasper Morgan Jensen og Mathias Sanderhoff gjort det godt i 2012. Om de kan holde fanen højt ved festivalen må tiden vise.

I Lady's cup venter en stor udfordring. Midtjyske Charlotte Brejnberg har max point.
Charlotte viser absolut topform, men sidste års vinder Camilla Trærup er også tilmeldt i Lady's cup, så der er en god fight i vente blandt de to piger.

I Folkerace klasse 1 og 2 kan man finde navne som Dennis Steffensen, Camilla Trærup og Simon Haven. Dennis Steffensen havde en uheldig festival i 2011, hvor et defekt speederkabel satte en stopper for Dennis' ellers udmærket finale placering. Dennis stiller desuden til start i en helt nylavet Audi efter han forgæves har forsøgt sig med Opel.


Folkerace byder altid på spænding og dramatik.
(Foto: Asmus Westphalen)

Camilla Trærup vandt i 2011 til Motorsportsfestivalen. Denne sejr vil sent være glemt. Camilla stiller i 2012 op i Folkerace klasse 2, hvor hun vil få hård konkurrence af Simon Haven, som ligger tæt på Camilla i den samlede stilling.
Udover Simon er Jesper Christensen og en altid hurtig Jørgen L. Jensen klar til at tage æren af at vinde den famøse festival.

Crosskart sporten har de seneste år vokset stødt. Ikke mindst Junior klasserne Mini og 85 ccm.
Morten Berthelsen har vist sig nærmest urørlig i Mini, mens Magnus Jensen og Tobias Daarbak har kæmpet om top placeringerne i 85 ccm.


Morten Berthelsen var godt med fremme på Nisseringen, men uheldig i finalen.
(Foto: Asmus Westphalen)

250 ccm klassen har også vokset til 2012, samt der har været oprykning af samtlige top kørere fra 125 ccm klassen, så der er kommet ungt blod til klassen. Søren Jelsbak, Emil Kristensen, Lars P. Nielsen og Kasper Klitlund ligger lige i hælene på den førende Casper B. Larsen. Emil vandt seneste løb på Nisseringen og Kasper Klitlund sluttede som nummer 3, mens en uheldig Søren Jelsbak måtte udgå fra 2 pladsen, efter endnu engang flot og stabil kørsel i de indledende runder.
Dennis Munch ligger i toppen i 650 ccm klassen efter sejr på Nisseringen. Selvom 650 ccm klassen ikke har været af de største til 2012, har konkurrencen alligevel været hård, og den har budt på masser af underholdning og tæt race.

I Rallycross ligger klubbens Daniel Svenningsen med DM føring i Gruppe N. Daniel har vundet alle afdelingerne i 2012. Rasmus Larsen følger godt trop med Daniel. Rasmus lå ellers nummer 1 ved sidste afdeling, men måtte desværre indkassere en tidsstraf, som sendte ham ned i placeringerne. Tidsstraf eller ej, så var Rasmus først til at modtage det ternede flag. Der er ingen tvivl om at der vil være kamp til stregen mellem de to Honda chauffører. I Super 1600 har Mike Frederiksen fået fart i sin Peugeot 206. Mike har yderligere indgået et samarbejde med racerkøreren Tommy Schröter, som er professionel motorsports rådgiver, netop for at finde de sidste marginaler.


Mike Frederiksen har fået god fart i sin Peugeot 206.
(Foto: Asmus Westphalen)

I Super 2000 har Rasmus Nielsen i de seneste år været urørlig. Rasmus har vundet samtlige DM afdelinger i Super 2000 i 2012. Rasmus har dog haft følgeskab af de to Renault Clio kørere, Rune Staudt og Dennis D. Christensen. Begge kørere har haft lidt uheld i det seneste løb på Nisseringen, hvor Dennis måtte udgå med teknisk defekt og Rune Staudt fra en flot placering i A finalen. I Supernational får Jens Steffensen nok at se til i sin Audi for at holde de hurtige Volvo'er bag sig. Rygterne går ligeledes på at den regerende mester, Troels Daarbak gør comeback til festivalen i sin Volvo S40 Evo.

Der vil uden tvivl være masser af fart og spænding på Ørnedalsbanen til Motorsportsfestivalen.
Der kan ses mere på www.fsas.dk

FSAS Presse


Læs mere om:
  • Ørnedalen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport