Porsche Carrera Cup Germany   26/08/12

En straf og et podie til Christina Nielsen
på Zandvoort
For den unge kvindelige, danske kører, blev denne weekends kørsler i den tyske Porsche Carrera Cup på den hollandske kyst, en weekend med op og nedture. Først fik hun en straf, og herefter endnu en tur på podiet.

For Christina Nielsen var det en ny oplevelse at skulle køre på Zandvoort. Ud over en enkel test på banen ved den hollandske kyst, har hun aldrig kørt her før. Så hun fik sin sag for, og måtte kæmpe med de specielle bane forhold. Ikke desto mindre lykkedes det Christina Nielsen at sætte sin Porsche solidt på en pole som startposition til lørdagens kørsel, og som nr to til søndagens kørsel, i B-klassen.


(Foto: Natascha Theisen)

"Kvalifikationen gik godt for mig. Jeg havde ikke have mulighed for at sætte en perfekt omgang med mit første sæt dæk, og måtte bruge det andet. Jeg måtte kæmpe med rigtigt meget skidt i sporet, fordi de andre kørere havde haft ture uden for banen. Jeg tror jeg havde kunnet sætte en bedre omgangstid ved hjælp af mit første sæt dæk", sagde Christina Nielsen efter kvalifikationen lørdag middag.


(Foto: Natascha Theisen)

1. løb
Ved det første løb om lørdagen, havde den unge danske kører ikke heldet med sig. Lige fra starten fik Christina Nielsen problemer med Porschens kobling, og bilen begyndte at rulle før starten blev givet fri. Så Christina Nielsen fik, som på Nürburgring, en drive-through straf for en tyvstart. På Nürburgring var det hendes egen fejl, men denne gang var det en mekanisk defekt på koblingen der forårsagede problemet.


(Foto: Natascha Theisen)

Der blev tabt en del vigtige positioner, men en Safety-Car periode hjalp en smule, og Christina Nielsen kunne indhente de andre en smule. Netop som hun havde været i stand til at overhale to af de andre kørere, begyndte det pludselig at regne kraftigt, og løbets stewards besluttede at hejse det røde flag, og stoppede løbet efter 8 omgange.


(Foto: Natascha Theisen)

"Ved starten havde jeg problemer med koblingen. Selv om jeg havde speederen helt i bund, og det samme med koblingen, begyndte bilen at rulle før det grønne lys, og derfor fik jeg en straf. Denne gang var det en mekanisk defekt, og ikke min egen skyld. Desværre virkede koblingen ikke 100%. Jeg var glad for at der var en Safety-Car periode, som gjorde det muligt for mig at rykke to pladser op. Men desværre blev løbet afbrudt på grund af den kraftige regn. Jeg er sikker på at der var kommet flere muligheder, under mere normale omstændigheder. Jeg mener jeg havde hastigheden til det", sagde Christina Nielsen efter løbet, hvor hun sluttede på en fjerde position i B-klassen.


(Foto: Natascha Theisen)

2. løb
Weekendens andet løb på Zandvoort, blev startet under tunge skyer men det holdt tørt. Ved starten måtte Christina Nielsen kæmpe med hjulspin, men hun kom afsted fra startlinjen med god hastighed, og kunne overhale to kørere på den første omgang.

På grund af et uheld, blev der sendt Safety-Car på banen, og det gav alle bilerne bag hende, en chance for at lukke hullet. En omgang senere, da Safety-Car havde forladt banen, lavede Christina Nielsen en lille fejl på langsiden, og Nathan Wolf benyttede chancen til at overhale Christina Nielsen. Senere kørte han dog af banen, så den unge danske kører kunne slutte det 13. løb i sæsonen, med en anden plads på podiet i B-klassen.


(Foto: Natascha Theisen)

"Jeg var ikke den hurtigste kører i B-klassen denne weekend, men jeg syntes jeg fortjente den anden plads i løbet. Det er "et ok resultat" for mig, sagde Christina Nielsen efter løbet, og tilføjer: "Selvfølgelig vil jeg gerne være nr et på banen, men det skal også siges at Hoevert Voss, som vandt B-klassen i dag, har meget mere erfaring på banen end mig. Det er første gang jeg har kørt her, og så i regn, så denne weekend har bestemt være en lærerig oplevelse."

Nu ser den unge danske racerkører frem til de næste to runder i det tyske Porsche Carrera Cup, der bliver kørt fra den 14. til den 16. september, på Motopark Oschersleben.
"Jeg ser frem til løbet på Oschersleben. Det er en bane som jeg kender godt, fordi jeg kørte der i min tid i ADAC Formel Masters", slutter Christina Nielsen.


(Foto: Natascha Theisen)

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Zandvoort
  • 26/08/12 - Zandvoort - Porsche Carrera Cup Germany

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk