Rally Sprint   12/08/02

Brian Madsen og Renault flot 2'er
En glad og lettet Brian Madsen kunne kun smile efter fredagens rallysprint i Fårvang.
Brian blev nr. 2 i det prestigefyldte Fårvang Rallysprint kun overgået af Jørgen Pilgaard. En 3 plads kunne Brian også tage med hjem efter en flot superheat dyst med Jørgen Pilgaard og Ove Pedersen.

Hele ugen op til rallysprintet har Radio SLR og TV Danmark Vestsjælland kørt en lytter konkurrence.
9 heldige semifinalister skulle dyste i Brian's Renault Megane Maxi rally-simulator. Vinderen Linda Friis og hendes kæreste Troels Sørensen blev de heldige som fik stillet en Renault Laguna til rådighed fra Brdr. Olsen Automobiler. Turen gik herefter til Fårvang hvor de begge skulle være co-pilot'er i heat 1 og 2. En oplevelse som de vist aldrig glemmer. Linda's kommentar efter at have kommet sig var: Nu skal jeg hjem og blære mig det næste ½ år.


Renault Megane Maxi med dæk varmere inden start

Fårvang rallysprint er vores 4 løb i bilen og det hele virker mere naturligt nu. Det tager åbenbart lidt tid inden du som chauffør føler dig dus med tingene. Bilen fungerer helt efter hensigten og vi lærer hele tiden lidt. Det vinder vi sekunder på - så det går jo den rigtige vej. Ved dette arrangement var alle sat op og den benhårde kamp med Jørgen Pilgaard og Ove Pedersen er med til at give mere hård på brystet. Jørgen Pilgaard kørte et helt fantastisk sprint og blev en fortjent vinder af Dan Glas rallysprint i Fårvang.

Allerede i næste weekend tager vi til Holland og deltager i det Internationale Hollandske Mesterskab, BHVExpogroep rally nær Breda. Det er vigtigt at få så meget køretræning inden næste afdeling af Danmarks Mesterskabet som køres d. 31.august i Herning og omegn.

Sluttelig skal der lyde en speciel tak til de sponsorer som støttede Radio SLR's lytter konkurrence til Fårvang. Flyttespecialisten, Lysen Skilte og Design, Brdr. Olsen Automobiler, ALT I EL, Goodyear samt Scandic Hotels.

Madsen Motorsport


Læs mere om:
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto