Efter at have ført hele løbet i denne weekends World series løb på Silverstone, måtte den unge Lotuskører Marco Sørensen se en ellers sikker sejr smuldre imellem hænderne på ham Nordjyden havde, fra en startposition som toer, lavet en kanon start og tog føringen allerede efter første sving. Han blev tæt forfulgt af Mercedes junior køreren Sam Bird fra England. De to var i stand til at opbygge en afstand til resten af feltet.
Marco Sørensen i sin Renault mens det hele gik godt
Da der resterede cirka fem minutter have Marco fået opbygget forspring til Sam Bird på omkring tre sekunder, og Marco så ud til at kunne cruise en sikker sejr hjem. Men på sidste omgang før mål, skete enhver racerkøres mareridt, bilens ene bagdæk eksploderede, og han kunne dermed se en sikker sejr glide ham af hænde.
Marco Sørensen i sin Renault i pitten
Marco udtaler, ”det er næsten ikke til at bære. Jeg førte hele løbet, og havde de nærmeste forfølgere under kontrol. Der må have ligget nogle vragrester på banen, som har skåret mit dæk op. Min bil kørte perfekt igennem hele løbet, så det er super ærgerligt, at vi ikke fik point med hjem fra Silverstone.
Næste løb køres om tre uger på Formel 1 banen i Budapest, Ungarn.
Thor Qualmann
MarcoRacing.dk
Læs mere om: Marco L. SørensenSilverstone26/08/12 - Silverstone - Formula Renault 3.5 Series |