FIA WEC   17/09/12

Toyota sejrede på Sao Paulo
World Endurance ChampionshipDet er åbenbart overraskelsernes weekend, for hvem havde troet på at Toyota Racing ville vinde over Audi på Sao Paulo? Jeg selv hørte til den gruppe der ikke troede på at dette kunne lade sig gøre og slet ikke efter deres optræden på Silverstone for kort siden. Faktum er dog at det var Toyota Racing der styrede dette løb, med deres Toyota TS030 – Hybrid kørt af Wurz / Lapierre

Da starten gik til dette løb var det Toyota'en der kom først ind i første sving, efterfulgt af de to Audi'er. Løbet blev aldrig rigtig spændende i toppen, fordi det netop i dette løb virkede som om at Toyota bare havde det kraftoverskud som de ikke tidligere har haft til at holde Audi nede. Toyota vandt med lige over ét minut ned til Audi R18 e-tron quattro og herefter yderligere 14 sekunder ned til Audi R18 ultra med blandt andre Tom Kristensen.


Toyota TS030 - Hybrid
(Foto: FIAWEC.COM)

Toyotas sejr er den første i World Endurance sammenhæng og det er selvfølgelig vigtigt for teamet at få den oprejsning for at holde moralen oppe. Samtidig er det vigtigt for sporten og ikke mindst tilskuerne, at Audi bliver "dukket" ind imellem, så de ikke oplever LMP1 klassen som "a walk in the park".

Bedste benzin LMP1 var Rebellion Racing og deres Lola B12/60 Coupé - Toyota efterfulgt af Strakka Racing 2 omgange efter. De var dog slet ikke i nærheden af top 3. Den hurtigste (kun)benzin LMP1 var 5 omgange efter den vindende Toyota.

LMP2 klassen blev vundet af Starworks Motorsports og deres HPD ARX 03b – Honda og dermed er spændingen intakt i LMP2 klassen. Nu er faktum at både Honda og Nissan kan levere meget hurtige LMP2 motorer, og det gør absolut denne klasse interessant, specielt når vi kigger på fremtiden hvor vi måske skal vinke farvel til LMP1.

GTE pro klassen bød på lidt af en overraskelse da AF Corse og deres Ferrari sejrede. De havde overhovedet ikke præsteret noget der minder om en god optakt til dette løb, men alligevel kunne Fisichella og Bruni vinde løbet foran Aston Martin Racing med Mücke og Turner.

GTE am klassen blev vundet af Larbre Competition med deres Chevrolet Corvette C6-ZR1. Denne bil viser med mellemrum at den kan være med i toppen af feltet, men der er ingen tvivl om at alderen tynger denne racerbil, og derfor er præstationen bare endnu større af Bornhauser , Canal og Rees. Andenpladsen i denne klasse gik til Team Felbermayr-Proton og deres Porsche 911 RSR (997).

Næste gang der skal køres i FIA World Endurance Championship, Bahrain den 29. september.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Interlagos
  • 15/09/12 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto