Citroen taler om planer fra 2014 I forbindelse med Mondial de l’Automobile 2012 i Paris, har Citroen fortalt om deres planer i motorsport de kommende år. Ikke overraskende handler det i 2013 om rally - men mere interessant er planerne for 2014 og frem. Her kigges der på muligheden for at gå over til WTCC.
Her ønsker Citroen at bygge et team op omkring Sebastien Loeb - der jo stort set er urørlig i WRC. Hvis der skal findes nye udfordringer til den hurtige franskmand, vil det være oplagt at finde det i bane-race. Og her begynder Citroen at kigge på mulighederne for at stille til start enten i 2014 eller måske først i 2015, alt efter udviklingen.
Sebastien Loeb har tidligere kørt Le Mans, og der har også været ideer fremme om at han måske skulle have kørt Formel 1. Men et skifte til WTCC lyder bestemt til at være en god ide. Sidste år testede han en WTCC racer, da han på Rockingham fik mulighed for at prøve en Chevrolet. Om det er det der har givet franskmanden og Citroen en ide om at det skal blive WTCC i fremtiden er selvfølgelig spekulation. At det kan lade sig gøre at få succes, kunne blandt andet ses tidligere i dansk motorsport hvor Henrik Lundgaard også tog et succesfuldt skifte fra rally til banerace. Benji
Læs mere om: Sebastien LoebCitroën RacingLoeb tester WTCC bilSebastien Loeb alligevel ikke med |