Suzuki Motorsport fik en helt igennem fantastisk finale, da kampen om Danmarksmesterskabet i rally blev afsluttet ved Danboring Rally på Bornholm. Kenneth Madsen/Henrik Dernoff (Gørlev/Ringsted) viste, hvorfor de ikke bare er Danmarksmestre i Tunet National, men også er et par værdige af slagsen. De vandt nemlig deres fjerde sejr ud af seks mulige i denne sæson. ”Teknikken har spillet, og det har den gjort det meste af året, så det er et tegn på, at det er en god bil, vi har fået lavet i teamet,” fortæller Kenneth Madsen. ”Der var lige en episode først i løbet, hvor bilen var ude at hænge lidt, men ellers har vi haft tingene helt under kontrol.”
Udover årets fjerde sejr i Tunet National kunne Kenneth Madsen/Henrik Dernoff også glæde sig over, at de sluttede på en flot tredjeplads i generalklassementet i Danboring Rally. Her blev deres tohjulstrukne Suzuki Swift Maxi 2000 kun overgået af to firhjulstrukne biler, men dem formåede de faktisk at slå på en af hastighedsprøverne. Her var Suzuki-mandskabet nemlig blev bedst af alle!
”I de hurtige sving på den prøve skulle vi bare holde bilen til og få et forspring, for når man er nede i fart, kan vi få hjulspin, og det oplever firhjulstrækkerne ikke,” forklarede Kenneth Madsen, der kunne notere sig sit tredje Danmarksmesterskab, mens DM-guldet var det første for Henrik Dernoff.
Anders Lysen og John Madsen fanget i et af de mange sving på Bornholm
Suzuki Motorsports anden Suzuki Swift Maxi 2000 kørte Anders Lysen/John Madsen (Sorø/Dianalund) ind på en fjerdeplads i Tunet National.
”Jeg er yderst tilfreds med vores top 8-placering, men jeg kunne godt have tænkt mig at være to eller tre pladser længere fremme, men så skulle vi have kørt nogle flere DM-løb, end vi har i denne sæson,” siger Anders Lysen.
”Det var nogle fede prøver, hvor der virkelig skulle kæmpes. Første- og andenkørerne skal være helt på toppen i det løb som dette, og det beviser Kenneth og Henrik, at de har været. Og så beviser de også, at en tohjulstrukket bil kan være med fremme i top 5 i et DM-rally.”
Kenneth Madsen og Henrik Dernoff afsluttede deres sæson med manér
Suzuki Motorsport havde også René Harms/Jess Larsen (Nørre Alslev/Ringsted) med på deltagerlisten, men de måtte desværre opgive at komme til start.
”Vi smadrede vores gearkasse under rallyshowet fredag aften,” forklarer René Harms. ”Vi vidste, at det var en chance at tage at køre med standardgearkassen, men den chance skulle tages. Vi prøvede, og det glippede, så det uheld, som vi åbenbart skulle have i Suzuki Motorsport, tog jeg på min kappe.”
Sæsonen for Suzuki Motorsport er ikke helt forbi endnu.
Onsdag klokken 19.00 er man hos Lysen Biler i Sorø vært for en klubaften i Slagelse Auto Sport, hvor bl.a. Kenneth Madsen vil fortælle om den sæson, der udløste hans tredje guldmedalje. Og på søndag har man sæsonens sidste løbsstart.
”Som vinder af Yokohama-mesterskabet Øst stiller jeg op i den danske finale, som køres i Odense,” fortæller Anders Lysen. ”Og når det løb så er kørt, går vi i gang med forberedelserne til 2013-sæsonen, hvor vi går i gang med opgraderingerne af bilerne, for vi tror, at vi kan hente mere.”
Suzuki Motorsport
Anders Lysen
Læs mere om: Anders LysenHenrik DernoffJess LarsenJohn MadsenKenneth MadsenRené HarmsBornholm03/11/12 - Bornholm - DM Rally |