Rally Monte-Carlo Historique   30/01/13

Danske debutanter imponerer
Dramatisk forårsdag i Monte
Debutantholdet Toni Hansen og Per Brodersen har med deres Audi 80 GLE fra 1979 overgået alle forventninger i Rallye Monte-Carlo Historique.

Efter seks ud af 15 specialetaper er de nu bedste danskere med en placering som nr. 41 ud af 253 hold, der stadig er med i løbet.

De er tilmed tredjebedste nordiske hold foran den tidligere danske Monte-vinder Otto Kristensen og de norske vindere Monty Karlan og Stein Roed samt det svenske rally-es Åke Andersson, der fordeler sig på placeringer fra nr. 47 til 227.


Toni Hansen og Per Brodersen kører deres Audi 80 GLE op over Col des Pierres de Faux, 793 meter over havet, som foreløbig bedste danskere i Rallye Monte-Carlo Historique.


Per Brodersen er klar til at læse noter på en ny etape, mens Toni Hansen får sig en snak

Placeringen som bedste danskere arvede Toni Hansen og Per Brodersen kvit og frit, da Jens Gandrups og Kristian Flensbaks Alfa Romeo nægtede at starte tirsdag morgen.

Bent Mikkelsen og Jan Østergaard har kørt deres VW Golf GTI frem fra nr. 106 til en placering som nr. 84, mens et andet dansk VW Golf GTI -mandskab, Peter Karlsen og Erik Rasmussen, er rykket op fra nr. 123 til nr. 92.


I tusmørke kører Bent Mikelsen og Jan Østergaard deres VW Golf GTI op mod Col du Buisson, knapt 1100 meter over havet.


Hviletidsbestemmelser findes ikke i Rallye Monte-Carlo Historique. Bent Mikelsen og Jan Østergaard slapper af i en kort servicepause.

Rallye Monte-Carlo Historique plejer at byde på sne- og isdækkede veje, men denne gang er vejret nærmest forårsagtigt. Bedste nordiske hold er svenskerne Mauritz Lange og Hans Sylvan i Porsche 911 som nr. 14. Løbet føres af belgierne José Lareppe og Joseph Lambert i Opel Kadett GT/E.

Placeringer efter fire ud af syv døgn:

14, Mauritz Lange, Sverige / Hans Sylvan, Sverige, Porsche 911SC, 1978

41, Toni Hansen, Danmark / Per Brodersen, Danmark, Audi 80 GLE, 1979

84, Bent Mikkelsen, Danmark / Jan Østergaard, Danmark, Volkswagen Golf GTI, 1979

92, Peter Karlsen, Danmark / Erik Rasmussen, Danmark, Volkswagen Golf GTI, 1978

202, Jeppe Jepsen, Danmark / Preben Jepsen, Danmark, Volkswagen Scirocco TS, 1975

227, Henning Hjorth, Danmark / Otto Kristensen, Danmark, Ford Escort Rs2000, 1977

Udgået, Jens Gandrup, Danmark / Kristian Flensbak Jørgensen, Danmark, Alfa Romeo Alfetta GTV, 1977


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 01/02/13 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk