MC sport   27/02/13

TMP Racing Sport indgår samarbejde med Aprilia Racing
I 2013 fortsætter Michael Møller Pedersen på Aprilia RSV4, men denne gang på en Aprilia Racing optimeret model.

2012
Denne sæson bød på mange tætte løb og hård konkurrence i DM Superbike feltet. Ikke alene var omgangstiderne i toppen af feltet meget tættere end de sidste par sæsoner, men også meget hurtigere!
På Padborg Park i starten af sommeren, kom samtlige i top 6 under det magiske minut, en præstation som kun tidligere var opnået af Steven Tirsgaard og Thomas Harding Nielsen.

For Michael Møller Pedersen gik forberedelserne til sæsonen lidt i vasken, da han var ude for et uheld på Padborg Park en Mandag morgen, hvor han var nødt til at hoppe af motorcyklen med over 200 Km/t. dette gav lidt af en opgave, da han sammen med Kenny og Anders (mekaniker og hjælper) skulle køre til årets IDM test på lausitsring torsdag morgen.
Det lykkedes at reparere motorcyklen ved hjælp af en "donor cykel" udlånt af Ole Kristiansen, og afsted gik det til Lausitzring.
Da de ankom til banen var temperaturen lige over frysepunktet, og weekendens tests blev i høj grad forstyrret af SNEVEJR!
Det blev samlet til cirka 10 omgange den weekend.

2013
I 2013 fortsætter Michael Møller Pedersen på Aprilia RSV4, men denne gang på en Aprilia Racing optimeret model.

Dette indebærer bl.a. optimering af motor samt Aprilia Racings elektronik pakke "APX2" som giver frit spil til justering af traction control, tænding, indsprøjtning og meget mere.

Planen for 2013 er at deltage i DM Superbike eller Superstock 1000, den Tyske DRC-cup samt en række forårs tests, for at lære den nye racer at kende inden løbene starter. Hvis alt går vel i starten af sæsonen kan der komme et par deltagelser i IDM og EM på tale.

Den nye racer bliver klargjort med Brembo bremser, Bitubo affjedring, AFAM tandhjul, 3D kæder, Carbonin kåber, PP tuning fodhvilere og styr, Marchesini letvægts fælge samt Shido lithium Ion batterier.

Den nye RSV4 er netop landet og de sidste ændringer bliver nu foretaget på Mors inden første test af det nye grej.

Første test
Årets første test bliver på Mugello banen i Italien i påsken hvor Michael og mekanikeren Kenny får support fra Bitubos racing teknikkere som vil være tilstede og hjælpe med opsætning af den nye racer.


2013 Designet er udarbejdet i samarbejde med Carbonin som også leverer kåberne - kan laves til alle nyere ssp/sbk modeller


Find fejlen..!
(4. mc fra venstre)

Til DM afdelingen på Jyllandsringen, blev løbene kørt på en meget våd og glat bane, og på forunderlig vis lykkedes det Michael at "vende skuden" og køre flere meter baglæns og se sine efterfølgere i øjnene inden han blev kastet af motorcyklen.

Dette styrt har ført til nomineringen til titlen "Årets stunt" ved Road Racing Herning.

TMP Racing Sport


Læs mere om:
  • Michael Møller Pedersen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto