Formel 3 DE   03/05/13

Blandet weekend, med podie til Emil Bernstorff
ved sæsonstarten på ATS F3 i Oschersleben
Efter en stærk indsats i kvalifikationen, opnåede Emil en startposition som nr 3, til et vådt første løb. Med en god start erobrede Emil en placering, så han på vej ind i det første sving, allerede lå som nr. 2. Men et hurtigt blik i spejlene, lige før han kørte gennem svinget, viste bil # 14 i en ukontrolleret udskridning, på vej hen imod ham.

På trods af at han gav ekstra plads, kunne han ikke undgå at blive ramt hårdt på venstre baghjul, hvilket forårsager en punktering og sender ham i spin, ud i gruset. En haltende tur rundt på banen, og i pit, tog lang tid, og selvom Emil gav igen med en imponerende indsats, kunne han kun bringe sig op til 12. pladsen.


Emil Bernstorff

Startende på 12. position, da gridden vendes til det næste løb, kørte Emil igen et stærkt løb, hjulpet af en rigtig god start på den våde bane, og han formåede at kæmpe sig vej op til en 5. plads, og nogle fornuftige point.

I weekendens tredje løb skinnede solen, og Emil startede på 4. position. Han fik en god start, hvor han allerede kørte sig til en 3. plads, men han havde desværre nogle problemer med bilens balance, og kunne kun lige holde 3. pladsen til mål.

"Det var ikke lige de resultater, jeg havde håbet på", sagde en noget skuffet Emil efter 3. løb og fortsatte:
"Jeg kæmpede lidt med bilen, især efterhånden som dækkene begyndte at blive slidt. Jeg var ikke helt tilfreds med balancen. Men jeg er tilfreds med tredje pladsen i dag, især efter dagen i går. "

"Vi vil analysere weekenden omhyggeligt og jeg er sikker på, at vi komme endnu stærkere tilbage på Spa."

Runderne 4 til 6 køres på Spa-Francorchamps den 10. - 12. maj.

Team Emil
Axel Bernstorff


Læs mere om:
  • Emil Bernstorff
  • Oschersleben
  • 28/04/13 - Oschersleben - Formel 3 DE

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto