Legends Car Cup   03/05/13

Frederik Nymark ser fremad
Legends Car CupEfter en sæsonstart som ikke gik helt som forventet på Ring Djursland, ser Nymark Racing nu frem til en god weekend på Padborg Park.

Frederik Nymark startede ellers første løbsweekend med at køre den næstbedste placering i tidtagningen. Da man i Legend Car Cuppen vender hele feltet til første løb, betød det at Frederik skulle starte som den næstsidste i første løb. Den unge racerkører var dog en smule for ivrig for at få årets første løb i gang, hvilket betød at han blev straffet med to ture i strafbanen. Da Frederik ville køre ind for at tage sin første strafbane, bliver han påkørt af en konkurrent og løbet blev stoppet med rødt flag.


Man kan vel godt sige at Frederik Nymark blev kørt over på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Nu ser Nymark Racing fremad og er klar til en bane hvor Frederik har haft succes i sidste sæson. Teamet har under forårets tests fundet et godt setup med den nye type Yokohama dæk som benyttes i år.

”I motorsport skal man ikke kigge bagud, men fokusere på det der kommer! Alle mekanikere i teamet har arbejdet hårdt på at få Fredes racer klar igen, og med nylakerede skærme og motorhjelm fra Lakspecialisten og nye sponsormærker fra Kreativ Marketing er vi klar til at angribe igen på Padborg Park.” fortæller Nymark Racing.


Frederik Nymark er klar til Padborg Park.
(Foto: Motorsporten.dk)

Der er lagt op til noget rigtig godt race denne weekend. Padborg Park, som i år har 10 års jubilæum, er en meget populær bane at teste på. Det betyder også at rigtig mange af klassens kørere er godt forberedte til weekenden og klar til kampen på asfalten.

Nymark Racing tilbyder events på Padborg Park, hvor du selv får mulighed for at prøve kræfter med en racerbil. Vi tilbyder både heldags og aften arrangementer for enkeltpersoner og grupper, er du interesseret så kontakt Flemming Nymark.

Som altid er publikum, venner og racefans velkommen til at kigge forbi teltet og hilse på teamet og se bilen helt tæt på.

Nymark Racing


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  • 05/05/13 - Padborg Park - Legends Car Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto