DTC   06/05/13

Jan Magnussen triumferede i Auto-G DTC premiere
DTC - Danish Thundersport ChampionshipI søndagens sæsonstart i Danish Thundersport Championship vandt John Nielsen første løb, mens den regerende Auto-G DTC-mester Jan Magnussen sejrede i løb to efter et intens og spændingsfyldt drama.

Danish Thundersport Championship startede sæsonen 2013 med samme høje omdrejningstal som dansk motorsports superliga sluttede. Alle ingredienser var til stede i weekendens åbningsløb på den Sønderjyske racerbane Padborg Park, hvor publikum og fans af motorsporten var vidne til to medrivende og nervepirrende afdelinger af Auto-G DTC.


John Nielsen (#61) blev årets første vinder i Auto-G DTC ved OK Padborg Open
(Foto: Morten Alstrup)

Det bedste udgangspunkt til første løb havde John Nielsen sikret sig, da den tidligere Le Mans vinder- og sidste års nummer tre i mesterskabet, fortsatte sin dominans fra den frie træning og tidtagning, og satte hurtigste tid af alle i den afgørende Super Pole, hvor de hurtigste otte i en alt eller intet omgang mod uret, fordeler startrækkefølgen.

Men blandt de forreste var John Nielsen kun fem tusinddele hurtigere end Jan Magnussen, med Casper Elgaard blot fem hundrededel efter. En anden positiv oplevelse var Dennis Lind, der igen viste sin hurtighed, men en mindre fejl i Super Pole kostede dyrebar tid, og henviste den unge racerkører til startposition fire foran Jesper Sørensen.

Fra første startrække satte veteranen John Nielsen sig tungt på begivehederne i løb 1. En velkørende Dennis Lind kunne, efter en fantomstart på ydersiden af feltet der bragte ham forbi både Casper Elgaard og Jan Magnussen, true Super John, men noget alvorligt angrebsforsøg blev det aldrig til, over løbets 13 omgange. Dertil var John Nielsen ganske enkelt for hurtig.

Bag Dennis Lind fandt også Casper Elgaard vej forbi Jan Magnussen, der efterfølgende beklagede sig over manglende trækkraft i hans 450-hestes Chevrolet V8-motor.

Godt midtvejs i løbet havnede både Patrick Egsgaard og Elliot Winther i fangsandet efter individuelle afkørsler og løbsledelse indsatte safetycar mens oprydningen stod på. Efter yderligere en kort periode med safetycar, vandt John Nielsen årets første Auto-G DTC løb foran Dennis Lind og Casper Elgaard på tredjepladsen, mens en slagen Jan Magnussen, sluttede på fjerdepladsen.

Det var derfor ikke med stor optimisme, at Jan Magnussen kørte frem til startbås fem i weekendens andet løb. På pole position var Jesper Sørensen, der sluttede otte i løb et. Han nød dermed godt af reglementet, der foreskriver at de otte bedste i løb et, bytter plads til løb to.

I bakspejlet kunne Jan Magnussen dog nu se kølerhjelmen hos konkurrenterne Casper Elgaard, Dennis Lind og vinderen John Nielsen, der i kraft af sin sejr startede som nummer otte.

Og både Jan Magnussen, sammen med resten af det store Auto-G DTC felt, skulle få nok at se til i weekendens andet løb. Jesper Sørensen førte feltet an foran den regerende norske NTCC-mester, Marius Nakken, og Anders Fjordbach. Men allerede omgangen efter, var der drama bag førertrioen, da John Nielsen bremser sig forbi Jan Magnussen for enden af langsiden. Han får dog samtidig en let kontakt med Casper Elgaard, hvilket sender køreren fra Elgaard Motorsport på tværs af racerbanen, og John Nilesen to gange forbi strafbanen af løbets dommere.

Casper Elgaard kommer tilbage på banen og begynder nu en solid opkørsel gennem feltet, hvorimod John Nielsen må sig afslutningen af løbet på sikker afstand af asfalten, da han kører sig selv ud i gruset ved anden gennemkørsel af strafbanen. Næsten samtidig snurrer først Jesper Sørensen- og kort efter Anders Fjordbach rundt ved målstregen, hvor der vinkes med det gule og rødstribet friktionsflag, som følge af Casper Elgaards ufrivillige dansepiruetter tidligere. Pludselig er norske Marius Nakken i front af sit første Auto-G DTC-løb, men bagved lurer sensationen, for mellem venner og fjender har Jan Magnussen med flot kørsel holdt sig ude af problemer og begynder at udfordre førstepladsen. På ottende omgang er det slut for Marius Nakken, en lille bremsefejl for enden af langsiden og Jan Magnussen er forbi, og kan efter yderligere en håndfuld omgange, kører i mål akkompagneret af et jubelbrøl fra sit team.


Jan Magnussen holdt sig ude af problemer, og vandt andet løb

Årets første sejr kommer nemlig i Magnussens debutweekend, som teamejer i Magnussen Racing Experience, der står bag den Chevrolet Camaro Jan Magnussen kørte først i mål.

Marius Nakken holder fast i andenpladsen, og Casper Elgaards imponerende retur til fronten af feltet, indbringer weekendens anden tredjeplads. For Jan Magnussen betyder sejren at den regerende Auto-G DTC mester indtager duksepladsen i det samlede Auto-G DTC mesterskab, foran Casper Elgaard.

DTC Motorsport A/S


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 05/05/13 - Padborg Park - DTC

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk