FIA WEC   30/05/13

Ultra let Audi design, med høj sikkerhed
World Endurance ChampionshipOm ganske få uger kulminerer sæsonen for rigtig mange sportscar team, inklusive Audi. Alle vil vinde 24 timers løbet på Le Mans, og for Audi er det ikke noget nyt at gå benhård efter lige præcis sejren på La Sarthe.

Audi har bestemt ikke slappet af siden sejren ved sidste års 24 timers klassiker. Der er arbejdet intenst med deres Audi R18 e-tron quattro. For selvom bilen, for de fleste ikke adskiller sig væsentligt fra 2012 modellen, så er der sket en masse, som er med til at forbedre bilen.

Audi R18 e-tron Quattro er opbygget i et ultra-lightweight design, og det er selvfølgeligt meget nemt at paste, men siden Audi trådte ind på LMP1 scenen, har de optimeret konstruktionen og teknologien så meget, at man kunnet reducere vægten på den første Audi LMP1’er med mere end 10%


Tværsnit af Audi R18 e-tron Quattro
(Foto: Audi Sport)

Audi R18 e-tron quattro, køreklar inklusive hybrid systemet vejer idag under den reglements bestemte minimumsgrænse på 915 kilo. Det betyder at Audi i dag har friheden til at placere ballast, hvor der gør bedst gavn.
Til sammenligning kunne vi kigge på Audi R8R fra 1999, med benzin motor og uden hybrid system. Den bil vejede meget tæt på på 900 kilo, og det efterlod ikke plads til frit at placere ballast i bilen. Hertil kan du lægge at Audi R8R er en åben bil, hvorimod R18 e-tron quattro er lukket, og dermed fordre mere materiale.

Det mest bemærkelsesværdige ved den udvikling som Audi har været igennem, er at man hele vejen har bygget bilerne over en carbon fiber monocoque, som alle opfatter som det letteste materiale.


Audi R18 e-tron V6 TDI
(Foto: Audi Sport)

For at understøtte hele filosofien omkring bygning af lettere Audi LMP1 racere, er det sjovt at tænke på at selv speeder pedalen er bygget af kulfiber, fremfor at den tidligere var bygget i aluminium. Dette sparede alene flere hundrede gram. Hertil er batteriet der blev brugt i tidligere versioner af bilen nu udskiftet med et lithium-ion og det sparede 7 kilo.

Listen over ting som Audi gør, for at gøre bilen lettere bliver hele tiden længere, og det hjælper selvfølgeligt i første omgang Audi på racerbanen, men senere kommer det bestemt og den almindelige bilejer til gode, iog med man kan bygge lettere gadebiler med mindre brændstof forbrug til følge.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Audi Sport Infineon Team Joest
  • Le Mans
  • 23/06/13 - Le Mans - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk