- efter 2. afdeling af DEC på Jyllandsringen Efter en travl måned for hele Teamet, deltog HM Motorsport i deres RCZ2 i årets 2. løb på Jyllandsringen. Alt forløb som det skulle, det blev til en 3. plads i klassen.
Team HM Motorsport har virkeligt haft travlt, inden DEC-løbet på Jyllandsringen den 2. juni 2013.
Efter 1. løb på Padborg Park den 4. maj 2013, hvor den splinternye Peugeot RCZ blev totalskadet efter mødet med jordvold og autoværn.
Under den lange køretur tilbage til Havdrup, var der tid til mange tanker - skulle dette virkelig være de slut -
Men nej, Jens-Erik fik kontakt med Jens-Ole Kristiansen, som havde en RCZ'er til salg (brugt rally vogn).
Der blev hurtigt taget en beslutning, aftalen i hus, RCZ'eren blev afhentet og så fik Teamet travlt. Klistermærker afmonteret, diverse dele tilpasset, så til maleren som spurgte - "kommer der flere af den slags" -
Efter maleren videre til skiltemontøren. Derefter blev RCZ'eren sat op til Race på Jyllandsringen.
Der var ikke megen tid til diverse ændringer, nogle måtte springes over, bl. a. større tank, men løbet skulle jo kun være ren træning.
Teamet var spændt på at møde alle på banen igen.
Den 1. juni 2013, knapt en måned efter det store crash på Padborg Park, blev den nye RCZ2 godkendt af Teknisk kontrol.
Søndag den 2. juni 2013 på Jyllandsringen
2. afdeling af DEC 2013
Da Teamet gjorde klar i Pitten, kom mange forbi og hilste på, udtrykte deres medfølelse fra første løb og ikke mindst begejstring for RCZ2'eren skulle stille op i årets 2. løb.
1. træning/tidtagning, alt sad lige i skabet. En ro lagde sig over Teamet, nu skulle det nok gå.
2. træning/tidtagning forløb også som det skulle.
Til start kl. 13.55, skulle Jens-Henrik starte som nr. 7 generelt og 1 i klassen. Efter start fik han hurtig kørt sig op i feltet og holdte sig på 2. pladsen generelt og førende i klassen.
(Foto: H.M. Motorsport)
Når først pitstop og tankning begynder i feltet, ændres alt. Jens-Erik kom i raceren, alt fungerede perfekt, dog en lille undtagelse hvor han løb tør for asfalt, men det satte ikke Jens-Erik ud af fatning (gas-gas-gas) og på banen igen, det medfulgte dog flere kommentarer fra kommentatoren og teamchefen. Jens-Henrik kom i Raceren igen hvor de førte klassen, da der manglede ca. 30 min. før mål måtte der et chaufførskifte til, da Jens-Henrik løb tør for tid (en kører må max sidde i bilen 2 timer og 30 minutter) samtidig skulle der tankes 3. gang (grundet den lille tank) det medførte tab af placeringer.
(Foto: H.M. Motorsport)
Jens-Erik tog det sidste stint og kunne kl. 17.55 passere det ternet målflag. RCZ2'eren kom i mål på en 3. plads i klassen og blev nummer 8 generelt.
(Foto: H.M. Motorsport)
Det blev det sidste løb i 2013, grundet Jens-Henrik's udsendelse til Afghanistan til august.
Tusind tak for den store hjælp til hele mekanikerteamet, uden dem intet løb.
God sommer til alle der har fulgt HM Motorsport - vi ses i 2014 til ny sæson. Læs mere om: HM MotorsportJyllandsringen02/06/13 - Jyllandsringen - Danish Endurance Championship - DM |