Le Mans   23/06/13

Le Mans - opdateret kl. 14.00
Le MansEfter 23 timer på La Sarthe under blandede vejrforhold, der i den næstsidste time bød på stor dramatik, er placeringerne i toppen af løbet uforandrede. Det er stadig Tom Kristensen der ligger i front med Audi #2, her hvor der er taget hul på den sidste time af løbet

Oliver Jarvis lå i begyndelsen på tredjepladsen i Audi #3, men han kunne ikke holde Nicolas Lapierre og hans Toyota #7 bag sig ret længe, men det gjaldt også den anden vej og sådan forløb den næstsidste time, de 2 biler fik byttet plads nogle gange, men til sidst kom regnen for alvor og sammen med de store vandmængder skiltes vejene for de to kombatanter da Toyota #7 røg af banen og ramte dækbarrieren, så Lapierre måtte humpe i pit med en ødelagt front.

Safetycars kom atter kom på banen, da flere ikke kunne håndtere det manglende greb med asfalten og er kørt galt på de pjaskvåde dele af banen.

I LMP2 er det Bertrand Baguette der stadig ligger i front foran teamkollegaen Olivier Pla i deres Morgan-Nissan racere. Vandet fik også snydt Baguette der spandt af banen, men det lykkedes ham at komme tilbage og holde sin placering foran OAK Racing teamets anden bil.

I GTE Pro skiftede stillingen også, så der nu ligger 2 gange Porsche i front, og Jan Magnussen's Corvette #73 er placeret på en fjerdeplads efter de mange afkørsler.

Stillingen kl. 14.00:
LMP1:
Audi #2, Toyota #8, Audi #3, Toyota #7
LMP2
Morgan-Nissan #35, Morgan-Nissan #24, Oreca-Nissan #26, Zytek-Nissan #42
GTE Pro:
Porsche# 92, Porsche# 91, Aston Martin #97
GTE Am:
Porsche #76, Ferrari #55, Ferrari #61, Porsche #77.

For de danske kørere betyder det at Tom Kristensen stadig ligger nummer 1, David Heinemeier Hansson ligger nummer 8 og nummer 2 i LMP2 klassen. Jan Magnussen ligger nummer 21 og nummer 4 i GTE Pro klassen.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Le Mans
  • 23/06/13 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport