Special Saloon   24/06/13

Sunoco SSC i vante opgivelser
Efter en fantastisk tur til Rudskogen i Norge kommer SUNOCO SSC feltet på mere kendt asfalt på Padborg park i weekenden den 29. – 30. juni. Banen op af flyvepladsen i Padborg passer rigtig godt til SUNOCO SSC’s meget varierede felt, og der er før set overraskende resultater på banen.


Efter en flot tur til Norge, er det den flade, men alligevel udfordrende bane i Padborg, der ligger asfalt til SSC feltet
(Foto: Keld Dohm)

Det er Historisk Weekend i Padborg, og med snart 40 år på bagen kan man vel roligt kalde Special Saloon Car klassen for historisk, selvom mange er bilerne i klassen er alt end det man forstår ved historiske biler. Tværtimod er der en hel del særdeles potente og moderne racerbiler med iblandt de foreløbig 24 biler der har tilmeldt sig. Udover SSC bilerne kommer alle de klassiske standardvogne helt op til og med Youngtimer Cuppen, Formel Ford feltet skal ligeledes køre, og der er også drifting på programmet, så det bliver en weekend hvor der er mulighed for at opleve mange forskellige flotte klasser.

SUNOCO SSC må betragtes som hovedattraktionen i weekenden, og samarbejdet med arrangørerne på Padborg Park har fungeret rigtigt godt, hvor alle har arbejdet hen imod at give både fans, sponsorer og deltagere en rigtig god weekend. Det har bl.a. betydet at der bliver opstillet en SUNOCO SSC tribune på langsiden, og målet er der her kan skabes en rigtig god stemning og opbakning til hele SSC feltet. Organisationen bag SUNOCO SSC glæder sig til i hvert tilfælde meget til denne spændende weekend.

Der kommer nogle gamle kendinge i SSC her i weekenden, som ikke har været ude og køre tidligere i år. Det drejer sig bl.a. om Henrik Moeskjær, der har brugt vinteren på et meget spændende projekt. Der er ganske enkelt bygget en V10 motor fra en BMW M5 ned i hans BMW M3 E46. Det bliver ganske spændende at se hvad den kan ude på banen.


Henrik Moeskjær har fået bygget en V10 motor i BMW M3’eren
(Foto: Keld Dohm)

En anden gammel kending er Preben Jessen, der kommer med hans Retoga Prototype med en motor fra en Yamaha R1 motorcykel i. Retoga’en er rent fysisk væsentlig mindre og har en meget mindre motor end de biler den skal køre mod i SP5 klassen, men den er også meget lettere, og den skulle efter sigende styre rigtig godt, så derfor skal man bestemt ikke afskrive den helt.

Indtil nu har Niels Christiansen været ene om at repræsentere Team Vrå Auto, men på Padborg får han selskab af Martin Kiil med hans Seat Toledo, og det bliver spændende at se hvad han kan stille op i SS2, som er en særdeles hård division i år. Toledo’en er en tidligere WTCC og DTC bil, og mon ikke nok at den kan give nogle af de andre SS2 biler kamp til stregen.


Niels Christiansen får for første gang i år selskab af teamkollega Martin Kiil
(Foto: Keld Dohm)

I den samlede stilling i SSC mesterskabet har de hurtige SP5 biler og SS3 biler det lidt svært lige nu, simpelthen fordi der ikke var så mange deltagere i de to divisioner på turen til Norge, hvor det gav dobbelt point til stillingen, og det talte godt både for SGT4 biler og SS2 bilerne, der var meget flot repræsenteret i antal i Norge. Pointstillingen både i de enkelte divisioner og den samlede stilling kan ses på www.specialsalooncar.dk.

Sunoco SSC kommer på banen ikke mindre end 5 gange i løbet af weekenden, og lige nu er tidsplanen lagt sådan her for SSC (der kan forekomme ændringer i sidste øjeblik):
Lørdag den 29. juni:
Kl 10:55Træning20 min
Kl 15:00Tidtagning20 min
Kl 17:00Heat 118 min + 1 omgang

Søndag den 30. juni:
Kl 11:20Heat 218 min + 1 omgang
Kl 16:00Heat 318 min + 1 omgang

SUNOCO SSC er garanti for godt og spændende race på Padborg Park, så der er bare at komme derned, så skal kørerne nok levere underholdningen.

SUNOCO SSC
www.specialsalooncar.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 30/06/13 - Padborg Park - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto