Den kommende weekend flytter DTM cirkusset til Nürnberg, hvor der igen åbnes op for bybanen Norisring, der bygges ved den gamle Reichstags bygning. Som moralsk opbakning for Audi holdene og som en fejring af sejren på Le Mans, får de besøg af Tom Kristensen der vil køre et par omgange i "sin" Audi R18 e-tron quattro. Norisring er med sin kun 2,3 km, den næst korteste bane på kalenderen, kun undergået af Brands Hatch. Den historiske hoved-tribune "Steintribüne", skal passeres hele 83 omgange, på en bane med mange lav-hastighedssving, hvilket kan give en del dramatik og øger chancen for fejltagelser. Banen ses i DTM kredse som deres "Monaco". Den er lige så smal og der er ikke rigtigt nogen steder på banen, der giver mulighed for at slappe af. Gør man det alligevel, skal de hårde mure omkring banen nok vække dig. De mange hastighedsskift bliver hård kost for biler og kørere.
Starten var våd i 2012, og løbet blev afbrudt før tid, på grund af regnen (Foto: Natascha Theisen)
Som altid vil der blive stablet et stort show på benene i en DTM weekend, og en af weekendens gæster bliver Tom Kristensen, der har lovet at medbringe sin R18, som vil blive vist frem på banen søndag før DTM løbet. De andre bilmærker skal selvfølgelig også vises lidt frem, og Mercedes medtager en lang række DTM kørere fra deres 25 års deltagen i serien, mens BMW udlodder køreture i deres DTM-model - dog med chauffør.
Podiet i 2012: Jamie Green, flankeret af Martin Tomczyk og Bruno Spengler (Foto: Natascha Theisen)
På Spielberg blev det gjort tydeligere hvilken type dæk der aktuelt er monteret på bilen, med et tydeligere mærke på siden af dækkene, så det blev muligt for tilskuerne at følge med i dækvalget. Og nu bliver det endnu tydeligere, efter det er bestemt at dækkene skal have monteret en kode, der kan aflæses af den sensor der allerede er monteret for at måle dæktryk. Denne oplysning sendes sammen med de andre signaler der bruges til tv-produktionen, så det er muligt at se dækvalg, sammen med de andre oplysninger om kørerne.
Norisring har være på DTM programmet siden 2001, men der har kun været 6 forskellige vindere, hvor sidste års vinder, Jamie Green, har rekorden med 4 sejre, inden for de sidste 5 år. Bruno Spengler ligger dog lige efter med 3, den seneste i 2011. Det har ikke rigtigt være Jamie Greens år i år, så mon ikke vi har en stor chance for at se Bruno Spengler tilbage på toppen af sejrsskamlen på søndag?
Jamie Green (Foto: Natascha Theisen)
MRR
Læs mere om: Norisring14/07/13 - Norisring - DTM |