Formel 1   03/09/13

Daniel Ricciardo til Red Bull Racing
Efter lige så lang tids votering har ledelsen hos Red Bull Racing nu fundet hvem afløseren for Mark Webber skal være. Mark Webber forsætter efter denne sæson hos Porsche og skal være en del af Porsches Le Mans projekt.
Hos Red Bull Racing har man kigget indad om man så må sige og har fundet Daniel Ricciardo.

Red Bull Racing annoncerede i aftes at man har skrevet kontrakt med Daniel Ricciardo som er udpeget til at overtage Mark Webbers sæde hos teamet. Der er tale om en flerårig aftale, men det er ikke oplyst hvor længe den gælder.

Der er en vis portion logik i at man har valgt lige netop Daniel Ricciardo. Ricciardo kom til Red Bull Junior Team i 2008 og har godt støttet været igennem Formel 3 og Formel Renault 3,5 - også kendt som World Series by Renault. Han blev i 2011 rykket over i Toro Rosso teamet og får nu chancen i selve moderteamet.

Udvælgelsen af Daniel Ricciardo er primært sket af Christian Horner og Adrian Newey der dog lige skulle omkring Helmuth Marko og Red Bull ejeren Dieter Mateschitz for at få den endelige godkendelse.

Dons


Læs mere om:
  • Daniel Ricciardo
  • Sebastian Vettel
  • Red Bull Racing

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport