Dansk Super Kart   06/09/13

Dansk Super Kart på Fyn i weekenden
Mens Danmark i øjeblikket er et af de bedst repræsenterede lande i international karting, så har vi også en succesfuld og stadig-voksende serie herhjemme som rummer de bedste danskere. Danmarks kartingserie nummer 1, nemlig Dansk Super Kart, køres i weekenden på banen i Søndersø på Fyn.

Her stiller mere end 80 kørere til start i de respektive klasser. Yderligere gælder det også for KF Junior-kørerne deres anden afdeling af DASU Talent Cup, hvor det i øjeblikket er Daniel Lundgaard som er i front af det mesterskab.


Daniel Lundgaard
(Foto: Motorsporten.dk)

Søndersø er vært for 9. og 10. afdeling af DSK, som er de sidste to inden sæsonens sidste og afgørende løb går på hæld i Grindsted d. 28. – 29. September. Udover et Dansk Super Kart-mesterskab, køres der også om DIF DM, DASU mesterskab, Talent cup og Junior cup, hvor sidstnævnte netop er afgjort. Det var nemlig Noah Watt der løb med DASU Junior Cuppen da den sidste afdeling af denne blev kørt i Thy i August.

Søndersø er en af de mindre, men mere tekniske baner vi har i Danmark. Banen er 730 meter lang og har en bredde på 6-8 meter. Weekenden byder på masser af solskin og varme, og de danske superkart-kørere byder som altid på masser af fed, spændende og fair race, hvilket kun kan ende ud i en succes i den stadig voksende serie.

Livetiming kan følges her fra fredag.

Janni Storm


Læs mere om:
  • Daniel Lundgaard

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport