DM Rally   18/09/13

Larsen-Motorsport vinder DM 4
Lørdag den 31. august deltog Larsen-Motorsport i 4. afdeling af Danmarksmesterskabet i rally på Lolland
”Vi havde forberedt os optimalt til løbet, og planen var at ligge ud i et meget højt tempo og få sat vores konkurrenter under pres fra løbets start. På prøve 1 satte vi faktisk et par sekunder til i forhold til en af vores konkurrenter, men på prøve 2, som var ca. 25 km. lang, gav vi fuld gas og det lykkedes os at ta’ føringen med ca. 25 sekunder."

"Vejrudsigten lovede regn i løbet af formiddagen og hvis der er noget Henrik ikke bryder sig om, så er det at køre i regnvejr, så han havde travlt fra morgenstunden, med at få skabt et stort forspring, så der var lidt at tære på, hvis regnen skulle sætte ind”, fortæller Jeannette ved målrampen


(Foto: Larsen Motorsport)

Larsen-Motorsport udbyggede stille og roligt føringen og inden de sidste 3 prøver var forspringet øget til ca. 1 minut.

”Mod slutningen af løbet slækkede vi lidt på tempoet og koncentrerede os om, at få bilen sikkert med i mål. Det kostede lidt tid og derfor endte vi med at vinde klassen med ”kun” godt 30 sekunder og øgede forspringet i mesterskabet til 9 point, så vi er godt tilfredse” fortæller Henrik.


(Foto: Larsen Motorsport)

Allerede i den kommende weekend, den 20. og 21. september går det løs i Vejle med DM 5, og denne gang skal der blandt andet køres 2 prøver i mørke fredag aften, så der er lagt op til endnu en spændende dyst og mesterskabet er langt fra afgjort endnu.

Larsen-Motorsport
Andersson


Læs mere om:
  • 21/09/13 - Vejle - DM Rally - DASU mesterskab
  • 31/08/13 - Nykøbing F - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport