Thomas Krebs har i denne sæson kørt med i den tyske DTC serie, Deutche Touringcar Challenge, også kaldet ADAC Procar. Serien køres på 8 forskellige baner i Tyskland, Østrig, Belgien og Slovakiet. Thomas Krebs (Foto: Krebs)
Året har budt på mange gode resultater. Efter en 3. plads ved det seneste løb på Lausitsring i Tyskland, var forventningerne høje til at kunne levere et godt resultat denne weekend på Slovakia Ring i Slovakiet. Som det har været tilfældet med alle øvrige baner i år, var også denne bane ny for Thomas. I samarbejde med sit team, Engstler Motorsport, blev der arbejdet hårdt på setup af bilen både torsdag og fredag.
(Foto: Krebs)
Thomas følte sig hurtigt tilpas på banen og lå under den frie træning konstant imellem de hurtigste både fredag i tørvejr og lørdag i kraftigt regnvejr.
(Foto: Krebs)
Thomas udtaler: "Jeg er godt tilfreds med resultaterne, ikke mindst i det kraftige regnvejr lørdag. Jeg havde en god balance i bilen, og skulle ikke kæmpe nær så hårdt for det som mange af de andre kørere. Det er vigtig for mig at være forberedt til at kunne køre løb under alle vejrforhold."
Tidtagningen:
Lørdag eftermiddag skulle der køres tidtagning, og Thomas var klar til at kæmpe om en god startplacering. Banen var ved at tørre op efter regnvejret, og der kunne køres på slicks. Efter det første stint på nye dæk lå Thomas på en 2. plads da han kom ind for at skifte til det andet sæt nye dæk. Banen blev bedre og bedre for hver omgang, så det ville være nødvendigt at forbedre tiden for at beholde 2. pladsen. Uheldigvis blev den sidste del af tidtagningen ødelagt af sektorer på banen med gult flag på grund af flere afkørsler, så Thomas var ikke i stand til at forbedre tiden og faldt tilbage på en 4. plads.
(Foto: Krebs)
Race 1:
Det første løb lå søndag formiddag. Det gode vejr var vendt tilbage til Slovakia Ring, og der var høje forventninger til en podieplads. Thomas kom godt igennem det første sving efter den rullende start, og lå tæt bag de førende biler. Efter få omgange blev løbet dog stoppet med rødt flag, på grund af et større uheld som involverede flere biler. Da løbet blev stoppet lå Thomas på en 2. plads. Uheldigvis blev løbet ikke genstartet idet der var skader på banens sikkerhedsbarrierer som skulle udbedres. Dette betød at race 1 blev aflyst og der blev ikke uddelt mesterskabspoint.
(Foto: Krebs)
Race 2:
Efter et turbulent race 1, skulle Thomas starte fra position 3 i dagens andet løb. Her køres der med stående start, og Thomas lavede igen en perfekt start. Som det var tilfældet i det første løb fik de forreste fire kørere hurtigt et hul ned til resten af feltet. Thomas havde farten og efter et par fejlfrie overhalinger overtog han førstepladsen. Herfra blev forspringet udbygget omgang efter omgang og han kunne køre over målstregen som vinder med god afstand ned til forfølgerne på de efterfølgende pladser.
(Foto: Krebs)
Thomas udtaler: Det var en fantastisk følelse at nå det ternede flag som vinder af løbet. Jeg havde hele weekenden troen på at det kunne lade sig gøre.
(Foto: Krebs)
Årets sidste løb køres på Hockenheim Ring i Tyskland den sidste weekend i september. Løbet kan følges live på seriens hjemmeside www.adac-procar.de
Med venlig hilsen
Thomas og Klaus Krebs
Læs mere om: Thomas Krebs |