Porsche Super Cup   02/11/13

Michael Christensen nr 10 i Abu Dhabi
Porsches danske juniorkører tæt på rookie-titlen – Nicki Thiim vandt
Michael Christensen bragte sig med 10.-pladsen i årets næstsidste løb i Porsche Mobil 1 Supercup tæt på rookie-mesterskabet i verdens mest prestigefyldte mærkeklasse.
Løbet blev afviklet på Yas Marina-banen i Abu Dhabi, hvor Porsche Mobil 1 Supercup er supportklasse for formel 1.

”Det er en svær bane at overhale på, det var et tæt løb, og jeg fokuserede primært på at komme i mål,” siger den 22-årige dansker, der er officiel juniorkører for Porsche.
Feltets anden dansker, Nicki Thiim, vandt løbet i Abu Dhabi og overtog dermed den samlede stilling i mesterskabet fra englænderen Sean Edwards, der omkom ved en tragisk træningsulykke for tre uger siden.


Michael Christensen på Yas Marina-banen
(Foto: Grand Prix Photo)

Finalen i Porsche Mobil 1 Supercup afvikles i morgen (søndag d. 3. november) på Yas Marina-banen. Her starter Michael Christensen fra sjettepladsen mens Nicki Thiim har pole position.

Resultatet af 8. afdeling på Yas Marina (Abu Dhabi) 2. november:
1) Nicki Thiim (DEN)
2) Earl Bamber (NZ), +0:00:00,7
3) Kuba Giermaziak (POL), +0:00:08,5
10) Michael Christensen (DEN), +0:00:18,7

Stillingen inden finalen

Generelt:
1) Nicki Thiim (DEN) – 120 point
2) Sean Edwards (GBR) – 118
3) Michael Ammermüller (DEU) – 104
4) Kuba Giermaziak (POL) – 91
5) Kevin Estre (FRA) - 87
6) Michael Christensen (DEN) - 84

Rookie-klassen:
1) Michael Christensen (DEN) – 84 point
2) Klaus Bachler (AUT) – 72
3) Ben Barker (GBR) – 56

Peter Nygaard


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Yas Marina Circuit
  • 03/11/13 - Yas Marina Circuit - Porsche Super Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport