Der er ikke meget på plads omkring tidsplanen til Le Mans 2014, men én ting er dog allerede på plads, og det er at i vi i 2014 igen skal se Gruppe C biler som support race lørdag formiddag, før 24 timers løbet.
Som sportscar-entusiast kan vi kun glæde os til at se, eller gense, mange af disse fine biler fra 1980’erne og 90’erne. Feltet i den europæiske gruppe C serie bestod i 2013 blandt andet af Jaguar XJR16, Mercedes C11, Porsche 962 og Nissan R90CK.
Personligt glæder jeg mig vildt til at se disse biler igen. Min interesse for netop sportscars er forankret tilbage i Gruppe C tiden, og de biler har bare det der ’noget’ som på en gang gør dem meget seværdige og bestemt meget værd at lytte til.
Selvom det er historiske biler, vil du opleve at de vil køre stærkt og at chaufførerne vil presse deres, privatejede, biler til kanten, og derfor vil du være vidne til både lyd og action på højt niveau.
Vejgaard
Læs mere om: Le Mans15/06/14 - Le Mans - Le Mans |